Musik

Tønder Festival 2025 – Dag 2

Reportage fra den årlige tur til Tønder.

Michael Pallisgaard
Af Michael Pallisgaard 1. september 2025

Andendagen på Tønder Festival viste på fornemste vis festivalens spændvidde – fra skarpe og udfordrende beats til inderlig visesang, rå funk og rendyrket rock. Det var en dag, hvor kontrasterne stod skarpt, og hvor man blev mindet om, at Tønder Festival handler om meget mere end én genre – det handler om musikkens kraft i alle dens afskygninger.

Tessa
Dagen blev åbnet på Open Air med skolekoncerten, hvor ingen ringere end Tessa trådte på scenen. Hun har med rette fået stemplet som dansk musiks enfant terrible, og hendes optræden i Tønder var præcis det, man forventede – og alligevel mere. Med rap, attitude og et mod til at udfordre rammerne viste hun, hvorfor hun kan få unge til at lytte. Hendes sprog og energi kan dele vandene, men i Tønder fungerede det som et friskt pust. Hun satte en dagsorden og åbnede festivalen med en selvsikkerhed, der fik publikum – unge som voksne – til at vågne på den bedst tænkelige måde.

Rikke Thomsen
Senere var det Rikke Thomsens tur på Open Air, og hun viste endnu en gang, hvorfor hun er blevet kaldt en af Danmarks stærkeste nye stemmer. Med sin sønderjyske dialekt og sin ærlige sangskrivning rammer hun noget, som publikum i Tønder har et særligt forhold til. Hun skaber en stemning af nærhed og genkendelse, hvor sangene føles som små portrætter af liv, vi alle kan spejle os i. Hendes koncert var et stille, men rocket højdepunkt, hvor hun formåede at samle et kæmpe publikum i eftertænksomhed – en påmindelse om, at de små fortællinger kan være lige så store som de store armbevægelser.

Fantastic Negrito
Og så var det igen tid til Fantastic Negrito, der leverede, hvad jeg i øjeblikket troede ville blive årets koncert i Tønder. Han trådte ind på scenen med en selvtillid og et overskud, som kun få kunstnere kan mønstre, og fra første tone strømmede den rå energi og funkyness ud over publikum. Med et glimt i øjet beskrev han sig selv som en “dysfunctional old sperm”, men på scenen var han alt andet end defekt – tværtimod sprudlede han af vitalitet og spilleglæde. Det var en optræden, hvor man både kunne danse, grine og mærke alvoren bag musikken. Et øjeblik, hvor man var sikker på, at det her måtte være festivalens ubestridte højdepunkt.

Kellermensch
Men så kom Kellermensch i Telt 1 og rykkede ved enhver forestilling om, hvad et dansk band kan præstere live. Det var en tour de force i rendyrket hård rock, metal og post-punk, leveret med en intensitet, der nærmest rev teltdugene ned. Sebastian Wolff stod i front som en bindegal dirigent, der med lige dele desperation og genialitet trak bandet og publikum gennem et musikalsk stormvejr. Sammen med et band, der spillede med en sjælden kombination af disciplin og vildskab, beviste Kellermensch, at de nok er ubetinget Danmarks bedste liveband. Deres optræden var ikke bare en koncert – det var en oplevelse, der satte sig i kroppen og nægtede at slippe igen.

Dag 2 på Tønder Festival blev derfor en rejse fra det kontroversielle til det inderlige, fra funkens rå vitalitet til rockens voldsomme kraftudladning. Det er netop denne bredde og dette mod til at rumme kontraster, der gør Tønder Festival til noget helt særligt – et sted, hvor alt kan ske, og hvor man igen og igen bliver overrasket.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.