Pokemon

3 typer værdifulde Pokémon-kort, som 90’er-børn uden tvivl har haft fingrene i som barn

Barndomspap, der er blevet en investering!

Hvis du var barn i 90’erne, er der en god chance for, at du havde en bunke Pokémon-kort liggende – måske i en plastiklomme eller bare spredt rundt i skoletasken. Dengang var kortene mest sjov og byttehandel i skolegården, men i dag er nogle af dem blevet til små guldgruber. Her er tre typer Pokémon-kort, som mange af os har haft fingrene i, og som nu kan være værdifulde – hvis du altså stadig har dem i god stand.

Det er ikke nødvendigvis de mest værdifulde i hele universet, men generelt sets, som med tiden er blevet ret så meget værd overordnet set kontra deres udgivelsesperiode.

Læs også: Sådan finder du ud af, om dine Pokemon-kort er falske

1. Base Set-kort – hvor det hele startede

Base Set var den allerførste samling Pokémon-kort, der udkom i 1999. For mange 90’er-børn var disse kort en introduktion til Pokémon-verdenen, og især tre kort fra denne serie er legendariske: Charizard, Blastoise og Venusaur i holografisk version.

Generelt er sættets holografiske kort ikke nødvendigvis mange penge værd – men hvis de er Shadowless, First Edition eller generelt bare i ‘Mint’-tilstand, kan de være rigtig mange penge værd.

Og så er de jo OG ind til benet. eksempelvis:

  • Charizard Base Set Holo: Dette kort er kronjuvelen for mange samlere og kan i mint condition sælges for tusindvis af kroner, afhængigt af udgaven (førstetryk er mest værd).
  • Pikachu “Red Cheeks”: En lille fejl på Pikachu-kortet, hvor kinderne er røde i stedet for gule, har gjort denne version til et samlerobjekt.

Har du et Base Set-kort liggende? Så tjek hjørner, kanter og overflader – værdien afhænger af standen.

2. Legendary Collection Reverse Holo – kort med wow-effekt og fyrværkeri-holo

I 2002 kom Legendary Collection, en serie, der genudgav klassiske kort fra Base Set, Jungle og Fossil, men med en twist: Reverse Holo-effekt. I stedet for at billedet på kortet var skinnende, blev hele baggrunden holografisk som fyrværkeri, hvilket gjorde dem til nogle af de mest iøjnefaldende kort på det tidspunkt.

Siden da har reverse holo været en fast bestanddel af universet helt op til den nyligt udgivne Surging Sparks – men det er første og eneste gang, at denne type holo blev brugt.

  • Charizard Legendary Reverse Holo: Endnu en gang tager Charizard førstepladsen som en af de mest værdifulde i denne serie.
  • Dark Dragonite Reverse Holo: Med sin unikke grafik og skinnende baggrund er dette kort et hit blandt samlere.
  • Mewtwo Reverse Holo: Altid populær, især blandt fans af det legendariske Pokémon-fænomen fra 90’ernes film.

Legendary Collection blev kun produceret i en kort periode, hvilket gør disse kort sjældne og højt eftertragtede i dag.

3. Skyridge – den eksklusive samling

Skyridge-serien fra 2003 er noget af det sidste, Wizards of the Coast udgav, før de mistede licensen til Pokémon-kortene. Dette gør serien ekstra speciel og værdifuld. Skyridge er kendt for sin kunst og introduktionen af Crystal Pokémon-kort – nogle af de smukkeste og mere sjældne kort, der nogensinde er lavet.

  • Crystal Charizard: Surprise, Charizard er igen en favorit. Crystal-versionen er ekstremt sjælden og et must-have for samlere.
  • Crystal Celebi: Et magisk kort, der afspejler Pokémonens legendariske status.
  • Crystal Ho-Oh: Dette korts unikke farvepalet og holografiske finish gør det til et af de mest eftertragtede fra serien.

Skyridge blev kun udgivet i små oplag, hvilket gør det svært at finde disse kort i dag – især i god stand.

Har du gemt dine kort?

Hvis du stadig har en bunke Pokémon-kort liggende i en skuffe, er det værd at tage et kig. Mange af os vidste ikke dengang, at de kort, vi byttede til os i skolegården, kunne ende med at være tusindvis af kroner værd. Så find dine gamle kort frem, tjek deres stand, og undersøg, om du sidder på en skjult skat fra 90’ernes magiske Pokémon-tid.