Connery

8 eksempler på gammel overtro, der stadig eksisterer i vores hverdag - og hvad de betyder

Alt fra at flage på halvt til at banke under bordet.

Gammel overtro er en sjov ting i forskellige samfund. Hvad enten det mønter sig på religion, gammeldags uvidenhed eller en fascination af det overnaturlige, magiske og uforklarlige - det er altid sjovt at kigge tilbage på, hvad tidligere generationer tog til sig som fakta og overbevisninger.

Men der er faktisk en del overtro, som stadigvæk sidder brændt fast i vores DNA - ting, som egentlig ikke giver nogen mening, men som vi alligevel studser lidt over, hvis det sker.

Noget, som på en eller anden måde giver os en forventning om, at der vil ske noget dårligt - eller der vil ske noget dårligt, hvis vi IKKE gør noget på den helt rigtige måde.

Herunder er 8 eksempler gammel overtro, som stadig lever i dag - og hvad de reelt set betyder!

ANNONCE
Foto: Pexels - 8 eksempler på gammel overtro, der stadig eksisterer i vores hverdag - og hvad de betyder Foto: Pexels

At flage på halvt

Du ser det sikkert som almen kutyme at flage på halvt, hvis nogen på adressen eller i familien er gået bort. Men også det stammer fra overtro. Sømænd brugte først og fremmest flagningen til at signalere til andre, at der var gået nogen bort ombord på skibet. Overtrosdelen kommer i form af, at man sænkede flaget ned på midten af stangen for at gøre plads til et usynligt flag - nemlig dødens flag. Hvis man ikke gav plads til denne, ville det være et varsel om, at døden ville vende tilbage snart.

At krydse fingre

Hvem har ikke siddet og heppet på en sportskamp med krydsede fingre, eller haft fingrene krydset inden en eksamen? Det er en simpel, gammel overtro fra kristendommen, hvor de to krydsende fingre symbolerer korset - korset er derfor symbol på ‘det gode’ og kan værne imod dårligdom. Og dermed måske hjælpe dig på din færd.

Den heldige fugleklat

Har du også hørt historien om, at en fugleklat fra fugle i luften burde få dig til at gå ned til den nærmeste kiosk og købe en lodseddel? Jep, det stammer fra gamle dage, hvor fugle blev anset som overnaturlige væsner - fløj de ind i dit hus, var det sort uheld, fløj en stork over dit hus, var der barn på vej. Og rammer en fugleklat din skulder, så vil du få held på din færden - netop fordi de var væsner, som kunne forudse fremtiden og evnede at flyve, i følge gammel overtro. Folk anse i gamle dage fugle for noget ekstraordinært, når de evnede at flyve i præcise formationer og generelt bare evnede at flyve - så de blev tildelt lidt ekstra magiske egenskaber i himmelrummet!

ANNONCE
Foto: Pexels - 8 eksempler på gammel overtro, der stadig eksisterer i vores hverdag - og hvad de betyder Foto: Pexels

Det knuste spejl

De fleste kender til den gamle saying, at man får syv års ulykke, hvis man knuser et spejl. Det er alligevel et langt stræk, som de fleste gerne vil undgå! Så man tænker alligevel lidt over det, såfremt det sker. Spejlet i gamle dage var et værktøj til både visdom såvel som et redskab, man mente, at magikere brugte til dæmoniske foretagender. Men primært forbandt man spejlet med et ‘vindue ind til sjælen’ - og når vinduet går i stykker? Så går sjælen også i stykker.

Spildt salt

Salt blev i gamle dage set som et middel med rensende såvel som konserverende effekt, hvilket gjorde, at flere mennesker mente, at der måtte være noget magisk over det. Og hvis man taber det, så er det en indikation eller advarsel om, at der vil ske noget ondt i dit liv. I samme ombøring skulle man så have en formular, der kunne modværge ulykken - nemlig ved at smide selvsamme spildte salt (eller det af det) over venstre skulder. Det skyldes, at man i gamle dage mente, at venstre skulder var, hvor djælven sad og lavede sine løjer. OG når man så smider det i øjnene på djævlen på skulderen - så forpurrer man hans planer.

Den dæmoniske sorte kat?

Har du også lige fået et stik af ‘fuck!’ i kroppen, hvis en sort kat løber over vejen? Jep, det kan du takke kristendommen for. I egyptisk såvel som nordisk mytologi blev katten anset som et nobelt væsen - men i kristendommen blev katte forbundet med hekse og djævle. Deraf ‘slå katten af tønden’ til fastelavn, hvor man i gamle dage brugte rigtige katte, som man så kunne fordrive ondskaben med.

I samme ombæring som salt over skulderen skal man også gerne lige spytte djævlen i ansigtet med en spytklat over venstre skulder - måske lige kombineret med enten 7-9-13 eller 3 spytklatter.

ANNONCE
Foto: Pexels - 8 eksempler på gammel overtro, der stadig eksisterer i vores hverdag - og hvad de betyder Foto: Pexels

Prosit!

Du siger sikkert prosit uden videre, når nogen nyser. Selvom det er en venlig gestus eller måske noget, du bare tænker, er lige så obligatorisk som at sige hej tilbage til en hilsen - men det stammer faktisk fra gammel overtro. Nys har forskellige betydninger - både i sig selv og hvis du gør det på forskellige tidspunkter - men primært handler nyset om en faresituation, der sker, når man nyser. Nyset åbner nemlig op for sjælen, som kan gøre dig modtagelig overfor dårligdom. Så derfor siger man prosit for at velsigne personen og ‘lukke’ hullet igen.

7-9-13 med dertilhørende bank under bordet

Mange europæiske lande kender banke-finten, man gør, når man har italesat noget, man på ingen måde vil have til at ske. Ofte i Danmark er banken og tal-remsen kombineret. Træ-delen kan være inspireret af kristendommen, hvor træet symboliserer det krucifiks, som Jesu blev hængt op på - de ikke-kristne kulturer mente, at guderne sad i selve træerne, levende såvel som døde. Så når man lige banker på træet, forenes man eller kommer i kontakt med det ophøjede og dermed sikrer sig, at de har fået besked om, at den udtalte scenarie IKKE skal ske.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce