Connery

7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig

Faktisk er det muligt at få et måltid til 10 kroner!

Sommerferien er ved at være ovre for de fleste, og hvis du er en af de heldige, der har været ude at rejse, ved du sikkert også, at det der med at spise godt på en ferie kan være lidt af en udfordring. Især hvis det helst ikke skal ruinere dig samtidig. Vi ved, at vi skal undgå de alt for turistede steder og i stedet gå derhen, hvor de lokale går. Men hvad gør man, hvis man ikke kan finde de steder?

Michelin Guiden. Kan du også føle, hvordan du allerede nu bliver fattigere bare ved at læse ordene? Men sådan behøver det faktisk slet ikke være. Et enkelt måltid på en Michelin restaurant behøver nemlig ikke betyde, at du ikke kan få råd til mad resten af ugen. Faktisk er det muligt at klare det for intet mindre end 10 kroner – og det kan vi vel alle få råd til!

Vi har samlet de mest budgetvenlige restauranter med michelinstjerner herunder – så behøver du hverken være sulten eller ruineret på din næste ferie. 

Hong Kong Soya Sauce Chicken Rice and Noodle i Singapore (1 Michelin stjerne)

ANNONCE
danielfooddiary.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig danielfooddiary.com

Denne madbod blev for nylig udnævnt som den billigste michelin restaurant i verden. Den 52-årige ejer, Mr. Chan Hon Meng, har serveret Hong Kong-inspireret kylling i sojasovs i mere end 35 år. Hans retter er blevet så populære, at der fra tidlig morgen er kø til hans vogn – sommetider med en ventetid på 35-40 minutter. Hvis du har tålmodigheden til at vente så længe, kan du altså få serveret et vaskeægte michelin-måltid for 10 kroner! 

Tim Ho Wan i Hong Kong (1 Michelin stjerne)

ANNONCE
eshtravaganza.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig eshtravaganza.com

Før ovenstående blev Tim Ho Wan betragtet som den billigste restaurant i michelin guiden. Restauranten skulle være Dim-Sum specialister, men vær forberedt på at kæmpe om pladserne - der er nemlig ikke mere end 24 siddepladser. Men hvis du kan give 40 kroner for et godt måltid, så er det da værd at kæmpe med et par andre turister for en plads, ikke? 

Shinjukukappo Nakajima i Tokyo, Japan (1 Michelin stjerne)

ANNONCE
danielfooddiary.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig danielfooddiary.com

Sardiner er ofte udskældte, men det er alligevel, hvad denne restaurant er blevet kendt for. De forskellige retter starter ved ca. 53 kroner, og så skulle de vist servere sardiner på flere forskellige måder, end vi lige kan forestille os. 

The Spotted Pig i New York, USA (1 Michelin Stjerne)

ANNONCE
foodsmackdown.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig foodsmackdown.com

Det er ikke, fordi New York er i mangel på restauranter med michelin stjerner, og 140 kroner er måske heller ikke ligefrem billigt for en burger i New York. Alligevel er restauranten meget populær, og især deres famøse chargrilled burger har fået stor ros. En ventetid på to timer kan forekomme, men så kan du i det mindste bruge tiden på at spotte kendisser - eftersigende skulle både Jay Z og Kanye West ofte kigge en tur forbi det populære sted. 

Hand and Flowers i Marlow, England (2 Michelin stjerner)

ANNONCE
londoneater.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig londoneater.com

Hand and Flowers lader til at være et must-try i London. Restauranten serverer gatropub-retter, og for 133 kroner kan du få en to-retters frokostmenu. De to mest populære retter er deres duck liver parfait og crispy pig’s head.

Restaurant Kochzimmer i Beelitz, Tyskland (1 Michelin Stjerne)

ANNONCE
viamichelin.com - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig viamichelin.com

Hvis du ikke vil bruge 430 kroner på den tre-retters menu her, kan du altid gå for en to-retters til 220 kroner, hvilket må siges stadig at være i den billige ende af skalaen. Restauranten serverer lækker mad og vine, som kan nydes i det udendørs, grønne område, og så skulle selve præsentationen af maden vist være pengene værd i sig selv! Sådan næsten i hvert fald.. 

Nectari i Barcelona, Spanien (1 Michelin stjerne)

ANNONCE
premiumsolutions.org - 7 michelin restauranter rundt i verden, som ikke ruinerer dig premiumsolutions.org

Barcelona er fyldt med lækker mad, og Nectari er ingen undtagelse. For omkring 185 kroner kan du få en lækker, tre-retters menu, alt imens en tasting menu vil koste dig omkring 400 kroner. Er du vild med fisk og skaldyr, skulle restauranten her være det perfekte sted at tage hen. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce