Connery

6 undervurderede film, som kun blev lanceret direkte på DVD

Hjemmefilm, som blev et hit!

I disse tider handler alt om streaming og biograf, mens de kære DVD’er og Blu-rays begynder at miste mere og mere fokus hos folk, når man nu kan have meterlange lister af film på sin platform frem for på en fysisk hylde.

Problemet ved streaming kan være, at det er nemmere end nogensinde at få sendt sin middelmådige til dårlige produktion i cirkulation, når man ikke skal tænke så meget på distribution.

Husker man tilbage til de ‘gode’ gamle dage, så var det tit et vink med en vognstang om filmens kvalitet, hvis den sprang biografmørket over og røg straight-to-DVD.

Denne finte kan du ikke helt lave længere, da du blot kan forholde dig til streamingteksten, ratings på forskellige sites og mavefornemmelse.

Men hvis du også er fra den tid, hvor man købe DVD’er i stride strømme - så ved du også, at der faktisk er nogle film, som udelukkende kom på VHS, DVD og Blu-ray, som var ganske seværdige.

Vi har samlet seks film, som røg straight-to-DVD, men er dybt undervurderede!

ANNONCE

American Pie Presents (Band Camp (2005), The Naked Mile (2006) & Beta House (2007)

Det kan måske være en lidt kontroversiel sag på listen, og måske hænger det sammen med, at jeg selv var en hormonel teenager, dengang "American Pie: Presents.." blev en aktualitet. Men Band Camp, Naked Mile og Beta House var overraskende underholdende! De havde meget, meget og jeg siger meget lidt at gøre med handlingen i den officielle franchise, men tappede ind på den umiskendelige bromance-humor, nøgenhedsfaktor, akavet teenagelivsdrømme og den perfekte film til en aften med drengene. BETA BABY!

ANNONCE

Undisputed II: Last Man Standing (2006) & Undisputed III: Redemption (2010)

Boksefranchisen Undisputed to en uventet drejning og skiftede Ving Rhames og Wesley Snipes ud med Michael Jai White og gjorde det til en dedikeret kampsportsfrem frem for karakterportræt. Det fungerede absurd godt og Undisputed 2 gav os nogle af de mest intense kampsekvenser i 00’erne i duellen mellem en spirende Scott Adkins som Boyka og vores helt George ‘Ice Man’ Chambers spillet af Jai White. Samme finte lavede de med treeren, som dedikerede al sin tid til Boyka, der nu skulle have forsoning i kampsportsmiljøet efter en drabelig skade i slutningen af Undisputed II med sin helt egen barske historie.

ANNONCE

The Lion King 3: Hakuna Matata (2004)

Disney har ikke altid været helt heldige med deres spin-offs til deres store klassikere gennem tiden, men kærligheden til Timon og Pumba var for stor til, at man ikke knuselskede denne lille solo-fortælling om det gæve makkerpar, der gav deres perspektiv på den originale The Lion King.

ANNONCE

The Voices (2014)

Ryan Reynolds var i sin fun guy-fase for fuld udblæsning i 00’erne, hvor han lige skulle finde det perfekte fodfæste i sin humor. Samtidig fik han også ridset overfladen af den upassende galskab, som gjorde Deadpool til et sikkert hit i filmen Voices. Her følger vi Jerry, som taler med sine husdyr, og bliver lokket til at begå mord - for derefter at snakke med ofrenes hoveder i køleskabet. Damn!

ANNONCE

The Boondock Saints (1999)

Det siger sig selv. Det selskab, som ikke gav grønt lys til denne ikoniske duo i biografen må ærgre sig gul og grøn - der var en masse fnidder med filmselskaberne, og af frygten for at filmen ville blive associeret med datidens Columbine-skolemassakre, fik den kun et par ugers limiteret biografpremiere. Derefter røg den på hjemmefronten, hvor salgene skød gennem vejret og filmen fik et overvældende kult-fanskab.

ANNONCE

The Interview (2014)

En Seth Rogen og James Franco-komedie, hvor de tager tykt pis på Nordkoreas leder? Ja, det burde selvsagt være selvskrevet til biografmørket. Teknisk set er det jo ikke straight-to-DVD, men en af de mest perfekte eksempler i nyere tid på, hvordan en storfilm kan blive tvunget til at snige sig ind på hjemmefronten i stedet for biografmørket. Sony blev truet af den nordkoreanske regering, ramt af hackerangreb og frygten for en ny krig så ud til at have kridtet banen op - så filmen blev i stedet lanceret digitalt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt