6 typer i træningscenteret der skal fucke af

Kaffeklub-stodderen

Vi kan da godt blive enige om, at når man møder op i træningscenteret, så træner man? Eller er det for meget forlangt? Alt for mange møder op for blot at kunne sige, at de har været der, eller for at poste billeder på de sociale medier af ’træningssessionen’. Bare stop det. Ikke nok med at disse typer har travlt med at dele et liv på nettet, som de ikke engang er del i - de optager også alle maskinerne og træningsremedierne til intet formål. Snakken går med kammeraterne, men ingen vægte bliver løftet og ingen løbemaskiner bliver betrådt. Hvis I vil snakke, er det okay, men det skal foregå MENS I træner, eller i de små pauser mellem sættene. Der er nogen, der forsøger at nå et mål eller blot få lidt motion – det skal jeres weekendhistorier ikke besværliggøre. 

’Roid-retardoen

Tro mig, her følger jeg ikke klicheen med at tilsvine folk som går i små tanktops, løfter de største vægte eller tjekker deres muskler i spejlet. Det skal de have lov til. De forsøger at opnå et mål og man opnår ikke et mål ved kun at holde øje med målstregen, men ved at følge med i processen. Så der må vi skuffe jer. Det kan godt være, at et par stykker af dem forsøger at fange opmærksomhed omkring dem selv – lad dem. Så længe de holder sig for sig selv, så er der ingen ko på isen.  

Jeg taler derimod om dem, som ikke kan få nok plads. Dem som kaster vægtene fra sig, råber højlydt og skuler nedladende til de nystartede. Du ejer ikke stedet - alle befinder sig på hver deres trin i udviklingen, det gør dig ikke til et bedre menneske at agere som kongen af håndvægtene. Drop det. Vi ved godt, du er stor. Du behøver ikke at være en stor idiot.

Skranke-spaden

Er det for meget forlangt at få min protein-shake leveret over skranken uden at du skal ligne en person, der har jobbet som sæd-optørrer i pornobranchen? Venlig og imødekommende er ikke altid den første tanke, der opstår, når man møder ind i træningscenteret og enten ser en arrogant stodder, som kun gør sig til for damernes skyld, eller en sur mokke, der får en simpel dankorts-transaktion til at virke som det ondeste, man kan gøre imod hende. Der findes utallige tiltalende og dygtige skrankefolk i de forskellige træningscentre rundt i landet, men desværre er der tendens til en lettere douchebag-attitude. Folk som ikke har en toptrimmet krop eller svulstige muskler skal ikke ses ned på, men behandles med respekt som alle andre. 

Zombien

Denne type lægger sig tæt op af kaffeklub-stodderen, da de begge fungerer som en skamplet sendt fra helvede i øjnene på os folk, som gerne vil have noget ud af vores tid i træningscenteret. Hvis du er så opsat på at holde øje med Frederikkes kaffedate med tøzzzerne eller skal klare den næste bane i Candy Crush, så kan du sætte dig ud i omklædningsrummet – det er demotiverende at se på, irriterende og ikke mindst et komplet spild af tid, kontingent og plads. Du kan ikke mene, at du har bevæget dig fra din lejlighed og ned i træningscenteret for at sidde og glo ind i en lille skærm? Det svarer til at gå ind på en restaurant for at tjekke udvalget på Justeat.dk. But why? Den må gerne bruges til at skifte musik eller svare en akut sms fra din gravide kæreste – udover det skal den pakkes væk. Du er til stede for at træne!

Guruen

Visse typer har svært ved ikke at dele deres ypperlige kunstskaber til andre folk i træningscenteret. Bevares, man må godt give et råd til en person, som forsøger at løfte håndvægtene med sin rygsøjle, eller er ved at kollapse under sit forsøg på max-kilo i bænkpres, men ellers skal man passe sig selv. Tips og gode råd er noget, man selv opsøger – ikke noget man har lyst til at få en random dude til at forklare, mens man begge to står som svedige stoddere i et offentligt rum.  Oftest kan denne type ikke undgå at flette sig selv og sine fantastiske muskler med ind i kommentaren, og denne selvfede tilgang til træningsprocessen skal blive liggende i sportstasken. Hvis man ønsker hjælp, så spørger man personalet eller en kammerat - eller smutter hjem på Youtube og finder nogle gode rutiner. 

Rodehovedet

Nej, 12-kilos håndvægtene skal ikke stå på 28-kilos håndvægtenes plads – er du idiot? Nogle gange er der dog så meget kaos i håndvægtssystemet, at man faktisk ikke har en reel mulighed for at sætte håndvægtene tilbage på sin rette plads. Men i de fleste tilfælde er det bare dovenskab og idioti. Ofte kommer håndvægtene slet ikke længere end træningsbænken, hvilket jo giver super god mening for den næste person, som skal samle op efter douchebag’en. Hvis en lettere spinkel nybegynder skal hive 80-10 kg i store skiver ned fra vægtstangen efterladt af den seneste kød-på-stylter-dude, så får man ikke lige den mest ideelle start på sit træningsprogram. Brug oprydningsprocessen som et sidste mini-træningssæt?

Kender du andre typer i træningsjunglen, som ikke burde eksistere?

Snapchatteren / Livestreameren

2015/2016 er blevet gennembrudsår for en helt ny, nederen træningstype: Selfie-instruktøren. Her taler vi ikke om m/k der stille og roligt står og tager selfies i spejlet ovre i hjørnet, bevares - alle dine sociale-media venner skal da vide at du rent faktisk HAR været der. Ikke alt for meget hate til dem...

Næ nej. Vi snakker folk der lige så godt kunne have taget selfiestangen med til træning, dem der står og udfører deres sæt med smarphonen mystisk - til tider generende - placeret, på nærtstående udstyr som andre egentlig burde have adgang til. Det kan være alt fra bænke, over ledige maskiner, til lige midt på den der 20 kilos håndvægt, der kun er et sæt af i centret. 

Typen der ikke ænser omgivelserne, fordi han eller hun har travlt med at pose deres aktive træning til alle deres snapchat-lovers. Slap af Spielberg, centret er ikke din private scene!