I anledning af Pokémon-franchisens 30-års jubilæum har den excentriske YouTuber, WWE-wrestler og selvudnævnte “card god” besluttet at sende sit mest legendariske kort videre ud i verden – og det sker selvfølgelig på ægte Logan-manér: Med stil, bling og et prisskilt, der kunne få selv Onkel Joakim til at blinke en ekstra gang.
5,3 millioner dollars og et PSA 10-klenodie
Der er tale om det berygtede Pikachu Illustrator-kort, vurderet til intet mindre end 5,3 millioner dollars. Kortet har fået en perfekt PSA 10-rating og er det eneste af sin slags – ud af kun 40 eksisterende eksemplarer i verden.
Det blev oprindeligt uddelt som præmie i en japansk tegnekonkurrence tilbage i 1998, men er i dag nærmest en Pokémon-relikvie, hvis ikke et stykke popkulturelt kryptonit.
Læs også:
Med WrestleMania-kæde og personlig aflevering
Og som om kortet ikke var nok i sig selv, får vinderen også den guldkæde, Logan bar under sin WWE-debut til WrestleMania 38. Den slags sendes selvfølgelig ikke med DAO. Logan Paul kommer selv og afleverer pakken – personligt. Jep, han ringer på din dør og stikker dig både kort og kæde i hånden.
Det hele foregår gennem Goldin Auctions, og buddene er allerede skudt i vejret fra startprisen på 1,3 millioner til over 2,1 millioner dollars – og der er stadig flere uger tilbage af auktionen.
Pokémon-nostalgi som big business
Det her er ikke bare et samlekort. Det er en del af en bølge, hvor Pokémon TCG er gået fra barndommens legetøj til voksnes investeringsobjekter. Logan Paul har været med til at hype det hele op på globalt niveau med box breaks, vilde handler og nu… denne auktion.
Som han selv siger i sin video: “Det handler ikke kun om penge – det handler om at markere et nyt kapitel for Pokémon.” Sikkert. Men det skader nok ikke, at checken også bliver pænt stor.
Vil du eje en del af historien?
Hvis du ligger inde med lidt overskydende krypto, en god Lotto-gevinst eller bare har en ubændig trang til at eje det mest ikoniske Pokémon-kort nogensinde (med tilhørende bling), så er det nu, du skal slå til.
For én heldig køber bliver det her ikke bare et køb – det bliver en historie værdig til at starte enhver samtale for resten af livet.
Læs også: