Den nye iPhone har en hel del smarte funktioner at byde på, og det kan være svært at vide hvor man skal starte sin rejse. Måske har du haft en tidligere iPhone og er derved en ferm bruger af Apples smarte telefoner – måske er dette dit første møde med en. Og ja, de er meget brugervenlige og hurtige at lære, men for virkelig at mestre iPhone 6S så skal man kende et par tricks eller 5, der gør hverdagen meget bedre og hele din iPhone-oplevelse endnu mere eksklusiv!
1: Tjek linket til hjemmesiden ud, før du går helt ind på det
Har du prøvet at få sendt et link af en ven, og ønsket du ikke havde loadet den op da den var fyldt med spam? Eller måske har du ledt efter en bestemt side på Google, som du var inde på noget tid tilbage, men tager det en evighed at gå igennem alle link der dukker op når du søger på hjemmesidens emne? Så vær taknemmelig for den nye skærmteknologi, 3D Touch. Med dette kan du trykke på forskellige måder, for at aktivere forskellige funktioner. Hvis du let trykker på et link, et såkaldt ’peer’, så vil en miniatureudgave af hjemmesiden bag linket vises, hurtigt og simpelt. Ønsker du at gå ind på siden, tryk da hårdere på linket. Det sparer en masse tid, så du i jagten på en bestemt side kan undgå at skulle åbne flere dusin faner.
2: 3D Touch indstillinger
Som sagt er 3D Touch det nyeste nye inden for interaktion med din håndholdte enhed. Et helt nyt niveau af berøring er mulig, alt efter hvad du ønsker din iPhone skal gøre. Det er dog en funktion, der skal tilpasses. 3D Touch handler om forskellige typer tryk, og for at kunne benytte featuren ordentligt skal det føles rigtigt i din hånd, så du ikke får problemer med de forskellige type tryk. Inden under din telefons indstillinger har du mulighed for at tilpasse sensitiviteten for din iPhone 6S’ 3D Touch.
3: Deaktiver Live Photos
Denne nye kamerafunktion på iPhone 6S lader dig tage et billede, hvor der 1.5 sekunder før og efter tryk på udløserknappen filmes. Denne lille film gør, at du får et levende billede, der fanger stemningen endnu bedre end et almindeligt stilbillede kan gøre det. Dette lyder som en fantastisk feature på iPhone 6S, og det er det også – men den gør, at telefonen hurtigt bliver fyldt med billedfiler. De levende billeder fylder nemlig mere, end normale billeder, så har du en iPhone 6S med bare 16 GB bør du overveje at slå Live Photos fra som standard, så du ikke tager alle billeder som levende men kun de få, du ønsker. Dette gøres inde fra kamera-applikationen. Når du har programmet åbent, så tryk på Live Photos-ikonet i midten af topbaren – det ikon der består af forskellige cirkler, og slå funktionen fra. Bemærk at det altid kan slås til igen, på præcis samme måde.
4: Frit valg af videokvalitet
iPhone 6S brillerer med et enestående kamera, der kan filme i helt fantastisk kvalitet – 4K-opløsning. Ligesom Live Photos fylder dette en del, så har du ikke behov for at alle dine ferievideoer er i denne super-opløsning kan du inde i dine videoindstillinger vælge, hvilken kvalitet filmene skal laves i. Og bemærk, at selv de muligheder der ikke er 4K stadigvæk er rigtig god kvalitet, hvis man sammenligner med andre telefoner eller ældre iPhones.
5: Lav dine egne bevægelige skrivebordsbaggrunde
Det sidst nævneværdige trick, der virkelig kan personliggøre din iPhone 6S, er muligheden for at lave dine Live Photos til baggrunde på telefonen. Tag et levende billede, gå ind og se det i din Foto-applikation og tryk på delingsknappen (den længst til venstre i baren i bunden). Her fra kan du vælge, at bruge billedet som baggrund. Skynd dig at prøve det i dag!