Connery

5 tips til bedre online dating

Sådan får du en god oplevelse med dating apps og online dating.

Tinder har i samarbejde med Match Group lanceret en sundere guide til dating, som sammen med den globale non-profit organisation, NO MORE, vil gøre op med voldelige og seksuelle angreb i dating-miljøet. 

Ifølge deres egen Kantar Media Danmark-undersøgelse er 22 procent af danskerne bange for diskriminering, chikane og verbale tilsvininger på online dating. 29 procent af danskerne vil altid fortælle en af deres nærmeste, hvor de skal hen inden en date.

Og denne usikkerhed og frygt skal gerne væk fra dagligdagen.

Og nu er der kommet en retningslinje-guide til alle online-datere på appen, som giver dig de bedste råd med i baggagen, når du skal i gang med at date.

Nogle af de vigtigste pointer kan du læse lige her:

ANNONCE
5 tips til bedre online dating

Red flags

Vær opmærksom på "red flags" som manglende information, utydelige billeder og sexistisk eller racistisk ordbrug etc. Brug appens fotoverifikationsværktøjer og gå efter blå flueben i andre profiler for at matche med nogen, der har verificeret sin identitet.

Teknologien er din ven

Udnyt den teknologi, der er tilgængelig, for at lære hinanden ordentligt at kende online, før I går på en fysisk date. Vær forsigtig med at dele personlige oplysninger, og mærk efter inden du gør det. Vær tydelig med dine følelser og intentioner, så du sikrer, at I er på samme side, når I mødes.

Informativ sikkerhedsline

Det kan være en god ide, at fortælle dine nærmeste, hvor I har jeres fysiske date – så de ved, hvor du skal hen og hvem du skal mødes med. Vælg et offentligt sted til førstegangs daten, og opdater dine nærmeste, hvis der sker ændringer vedrørende din aftale, uanset om det er stedet, tidspunktet eller noget tredje.

Respekt er vejen frem

Vær venlig og respektfuld i din kommunikation i stedet for at ghoste, hvis det ikke føles rigtigt med en match. Nogle gange er det dog bedst at afslutte kontakten hurtigt ved at fjerne, blokere og rapportere, hvis du føler dig ubehagelig eller hvis din matchs adfærd ikke er acceptabel.

You're the boss

Det er dig, der bestemmer (altid!) - føl aldrig pres for at presse noget igennem eller være nogen, du ikke er. Dating skal være gensidig og føles rigtigt for begge parter. Hvis du tilfældigvis er den, der bliver forladt, og det sker uventet, er det bedst at træde et skridt tilbage. Selvom det kan være svært, skal du aldrig fornærme eller forsøge at få personen til at ændre sig, og husk samtidig, at de ikke skylder dig noget.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce