Spisesteder

5 ting du ikke vidste om McDonald’s

Den gyldne måge – søndagsrestauranten over dem alle

5 ting du ikke vidste om McDonald’s
Af 15. september 2010
214195

Der er få virksomheder, der er genstand for et had/kærligheds-forhold af samme dimensioner, som McDonald’s. For selvom ‘Super-Size Me’ viste, at man bliver skør i bolden og rummelfed af at spise det junk, som de sagesløse ekspedienter med forlegne smil prøver at sælge os så meget af som muligt, kan tanken om sprøde pommes og en snasket burger få mundvandet til at løbe hos de fleste.

Hvordan kan man i øvrigt også hade en virksomhed, der har sponsoreret sportsbegivenheder og bygget et Ronald McDonald-hus til syge børn og deres pårørende ved Rigshospitalet? Og som sælger Chili Cheese Tops?

Den gyldne måge sælger da også fodder til dansken i stor stil – prøve bare at se disse tal:

– I 2008 var den samlede omsætning for McDonald’s i Danmark på ca. 1,6 milliarder kroner. Det svarer til, at hver eneste dansker – inklusiv spædbørn og dem på plejehjem – brugte ca. 290 kroner på McDonald’s det år.

– Gæster på McD i København bestiller salat 10 gange så ofte som gæster på McD i Århus!

– Næst efter Coca-Cola er Vittel-vand den drik, der bliver solgt mest af på de danske McDonald’s-restauranter. Helt præcist indkøbte McDonald’s i Danmark 390.456 liter Vittel i 2009.

– McDonald’s-logoet er det tredjemest kendte logo i Verden, kun overgået af krucifikset og Coca-Colas logo.

– Filet-O-Fish’en blev lanceret hos en McDonald’s i Ohio, hvor mange katolikker yndede at komme. De spiste ikke oksekød om fredagen, og derfor blev fiskeburgeren opfundet.

Kilde: www.mcdonalds.dk

Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

Læs også: Restaurant-anmeldelse: Restaurant Enbart

Restaurant-anmeldelse: Restaurant 1B

Læs også: Restaurant-anmeldelse: Restaurant 1B