Connery

5 spørgsmål, du aldrig skal stille på første date

'Hvor mange har du haft sex med?'

Pinlig tavshed er sjældent sjovt, og på en første date kan det være nærmest fatalt. Det kan også betyde, at man i sin iver for at undgå stilhed stiller alle mulige spørgsmål. Også ret dumme spørgsmål. Især hvis man gør vil gøre sig håb om en date nummer to..

1) Hvorfor gik din ekskæreste og dig fra hinanden?

Hvis I ender sammen, så kan det godt være, du kommer til at høre om hendes ekskæreste. Men ikke på første date. Du kan meget vel komme til at rippe op i ting, hun ikke har lyst til at snakke om - og slet ikke med dig, som jo strengt taget stadig er en fremmed. Hun vil sikkert også gerne fremstå fra sin bedste side, og det gør hun altså ikke så nemt med mascara løbende ned af kinderne.. 

2) Fejler du noget?

Uanset om du er bekymret eller nysgerrig, så er det ikke nu, du skal stille det spørgsmål. Hvis hun selv begynder at fortælle, så er det selvfølgelig ok at stille uddybende spørgsmål, men at skulle snakke med en fremmed om ens sundhed er for mange meget grænseoverskridende. Og faktisk ret upassende. 

ANNONCE

3) Hvorfor er du stadig single?

Hvis jeg fik en krone for hver gang, jeg blev stillet det spørgsmål.. Uanset hvad hensigten er, så virker spørgsmålet som en direkte kritik, og man kan nemt få følelsen af, at der da må være noget galt med en, siden man stadig er single og dater. Findes der overhovedet et godt svar på det spørgsmål andet end "hvorfor er du?"

4) Hvor mange har du haft sex med?

Nu synes jeg jo faktisk aldrig, at dette spørgsmål er relevant at stille, da ens antal af sexpartnere ikke siger noget som helst om, hvem man er som person, men hvis du absolut skal vide det, så skal det i hvert fald ikke være på første date. 

5) Hvad er din favorit sexposition?

Fair nok.. hvis I rent faktisk ender i seng sammen på første date, så er det jo et ganske relevant spørgsmål at stille, men hvis du bare over en kop kaffe gerne vil vide, om hun er mest til doggy eller missionær, så kan du være ret sikker på, at du aldrig når at finde ud af det. 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce