Film
5 film og serier du skal se i påsken
Påskeunderholdning på streamingfronten!
Påskedagene er landet og selvom du ikke længere skal til den store knejtebytur eller familiefrokost, så kan du stadigvæk finde andre alternativer til underholdning i påskedagene. Vi har fundet 5 skarpe film og serier, du kan bruge påsken på, mens ungerne febrilsk leder efter de påskeæg, du glemte at gemme ude i haven!
Brightburn
Origin-historie med Supermand som ond, der bruger sin evner til diabolske formål frem for at redde verden? Ja tak!
Tilgængelighed: Klar på Viaplay
Atlanta’s Missing and Murdered: The Lost Children (1:5)
Et af de store emner i Mindhunter sæson 2 var de forsvundne børn i Atlanta og mistanken på den mystiske Wayne Williams. Denne nye True Crime-serie dykker ned i detaljerne omkring sagen – første afsnit er tilgængeligt nu!
Tilgængelighed: Klar på HBO Nordic
La casa de papel: Del 4
Fjerde kapitel af den famøse Money Heist er endelig landet – samtlige otte afsnit, sæt i gang!
Tilgængelighed: Klar på Netflix
Tre Sekunder
Joel Kinnaman er en legende i undergrunds-actiongenren med eksempelvis Snabba Cash, og hans nyere film, Tre Sekunder (The Informer), er ikke en undtagelse – han er tidligere forbryder, som nu går undercover og vælger at lade sig fængsle for at infiltrere et af landets vildeste fængsler for at fange badguys.
Tilgængelighed: Klar på C-More – 4 ugers gratis indhold (Reklamelink)
Men in Black: International
Det nye kapitel i Men In Black-sagaen kan ikke måle sig med en god omgang Will Smith og Tommy Lee Jones, men den byder alligevel ind med en no-brainer sci-fi-fortælling med en god skuespillerdynamik.
Tilgængelighed: Premiere på Viaplay d. 10. april