5 af de værste øjeblikke i Star Wars: The Rise of Skywalker

Finns usagte hemmelighed

Da Finn og resten af gruppen, ser ud til at være fortabt i en meget strategisk placeret omgang kviksand, fortæller han, at han har noget han skal fortælle Rey. Han når det selvfølgelig ikke, og pludselig er de havnet i en situation, hvor de alligevel ikke ser ud til at dø. 

Senere bliver cliffhanger-erklæringen bragt op af Poe, men Finn har ikke lyst til, at fortælle om det, når der er andre til stede. 

Filmen afklarer aldrig spørgsmålet, og i en normal film, ville det måske ikke være et stort problem, men i The Rise of Skywalker, der virker så besluttet på, at lukke alle løse ender, og afsløre alt, virker det mest af alt, som en omgang dårligt forfatterskab, der ikke blev ryddet ordentligt op, i de efter sigende omfangsrige redigeringer af filmen. 

John Boyega har siden været på Twitter, for at tage en teori af bordet: Nej, Finn skulle ikke til at sige "Jeg elsker dig", inden han sank i jorden.

Chewies fake-out

Chewbacca har aldrig været en karakter, der har fået den fornødne kærlighed i Star Wars universet, og i TRoS er han offer for den mest ligegyldige snydedød, vi har set, siden vi blev trætte af The Walking Dead. 

Efter at være blevet taget til fange af the knights of Ren og resten af the First Order, føres den uheldige wookie ombord på et fangetransportskib. Finn råber den nye information til Rey, der er travlt optaget med at slås med Kylo Ren, og i det øjeblik, der vi fangeskibet gøre klar til at stikke ud af atmosfæren. 

Rey er nødt til at forhindre det, og de manifesterer sig i en vanvittig kraft-udøvelse, i en størrelse vi ikke en gang har set Yoda udføre. Rey holder simpelthen skibet tilbage, med sine uber-powers. Det ser ud til at kunne lykkedes, indtil Kylo Ren begynder at modarbejde hende, og trække skibet i den modsatte retning. Den regulære tovtrækning tager til, og i en sidste kraftanstrengelse, ændres Reys pull til force lightning, og fangeskibet eksploderer. Ingen kunne have overlevet det - pånær en vis kejser Palpatine.

“CHEEEEEWIIIIIEE!!!!”

Fuck. Chewbacca er død - off-screen. 

Not. Kort efter ser vi en anden fangetransport, der forlader planeten. Pis os’ - men heldigt, Chewbacca var på dét skib, og ikke det Rey eksploderede. 

På intet tidspunkt så vi flere transportskibe, og øjeblikket var implementeret på grund af to ting: 1. Chokeffekt - ligegyldig og på grænsende til det tåkrummende. 2. For at demonstrere Reys afsindige kræfter, der efterfølgende hjælper med til forståelsen af, at hun som barnebarn til Palpatine, er den måske mest kraftfulde force-bruger i galaksen. 

Hihi, misdirect. 

Alt for mange uafklarede tråde

Som sagt virker det til, at JJ Abrams har villet fortælle en helt anden historie, da han startede ud med The Force Awakens, end hvad Rian Johnson fortsatte med The Last Jedi. 

Det har kastet JJ ud i en umulig mission, for at redde noget, der dybest set er Disney og Kathleen Kennedys skyld. Man har ikke haft en fastlagt vision for den nye trilogi, da man satte gang i det store projekt. 

The Rise of Skywalker introducerer så mange nye karakterer og historietråde, i sit forsøg på at spore ind mod den rette afslutning, at andre - uopklarede ting - fra forrige film, totalt tilsidesættes. 

Tag bare Rose, Finns mekanikerven/beundrer, der blev sat stort i scene, som en fremtidig heltekarakter. Fordi hun ikke passede ind i JJ Abrams vision, parkeres hun lynhurtigt på sidelinjen i starten af filmen, fordi hun skal blive hjemme og undersøge planer. 

I stedet får vi serveret en række nye karakterer, der driver historien frem, og mens Poe Damerons gamle smuglerveninde Zorii Bliss er totalt bad-ass og den lille finurlige hacker Babu Frik er irriterende cute, så er der gået en masse tabt, med introduktionen af Jannah. 

Jannah er lederen af en gruppe desertør-troopers, som Finn og resten af holdet møder på planeten Kef Bir, hvor vores helte finder den nedstyrtede dødsstjerne. 

Jannah henviser til, en speciel følelse, der fik hende - og hele hendes regiment, til at forlade deres soldaterroller, for i stedet at støtte op om modstandsbevægelsen. Finn hentyder til, at det var samme følelse, der vækkede ham “It’s the Force”. 

Jannahs primære rolle i filmen, er at være kaptajn i et regiment, der er rider på skøre rumheste, indtil slutningen, hvor en malplaceret dialog finder sted mellem hende, og Lando Calrissian: De to mødes op, under fejringen af deres sejr, og de spørger hinanden hvor de kommer fra, der hentydes til, at Jannah muligvis er Landos forsvundne datter… Det er sødt, men det tyder også på, at der er en helvedes masse filmruller, der er endt i papirkurven et sted hos Disney, og man kan undre sig over, at der ikke er blevet ryddet bedre op, i den endelige udgave af filmen. 

10.000 Star Destroyers, 1 antenne

Der er så mange logiske benspænd i sidste akt af filmen, at man er nødt til at slå hjernen helt, komplet, fra. 

Personligt har jeg aldrig haft en die-hard tilgang til de logiske paradigmer i Star Wars, de er ikke konsistente, og der kan være ting vi ikke kender til. Det er sci-fi fantasy for fan’. Men når det er sagt, er der masser af problemer, med filmens dramatiske akt, der finder sted på Sith-planeten Exegol, der i øvrigt var en fantastisk lokation at besøge.

Det er lykkedes fastmonterede Palpatine, at bygge en massiv flåde af intet mindre end 10.0000 Star Destroyers, der hver især har ildkraft nok, til at destruere en planet, med et enkelt skud. Det er selvfølgelig den største trussel, som modstandsstyrken nogensinde har mødt, og det er de nødt til at lukke ned for. 

Filmen forklarer sig til løsningen, ved at skibene ikke kan forlade atmosfæren, før de får deres endelige take-off signal, fair nok. Det signal udsendes til samtlige 10.000 rumskibe, via en - 1! - antenne, og hvis blot vores helte lykkedes med at tage denne ud af spillet, er Palpatines indledende plan forpurret. Klar mission, vores helte skal snige sig omkring de 10.000 skibe, ned på landjorden, og sparke antennen ned. Men Final Order-styrkerne er ikke komplet idioter, og de opdager, at den ene antenne på jorden, ser ud til at være deres fjenders mål, så de trækker på magisk vis go-signalet op til lederskibet, så de i stedet kan udsende det, fra deres identiske antenne… Som man må formode, at de øvrige skibe også er udstyret med. 

Muhaha, nu vores helte ikke røre deres overlegne overmænd, for deres rumskibe kan ikke trænge igennem rumskibenes skjolde og øvrige forsvarsværker. 

Heldigvis, har modstandsstyrken fyldt et skib med rumheste, der ikke er i fare for at blive sat ud af spillet af ion-kanoner, og i stedet for at sætte dem på landjorden, kan de nu indlede et episk ridt på toppen af fjendernes lederskib. Episk scene fra trailer: Brugt. 

Og så skal jeg nok undlade, at begynde en stor udredning af Palpatines endelige force-lightning udbrud, der kan ramme alle fjendernes skibe og totalt omgå alle Star Destroyers, mens han ikke kan undgå at ramme sig selv i fjæset med det, når det afbøjes at et par krydsede lyssværd. Det er magi.