Connery

4 ting, du ikke skal gøre, hvis du vil score i byen

Det er ganske almindelig viden, at går man i byen, så er der mulighed for, at man bliver lagt an på. Det kan være positivt, det kan være negativt – men muligheden er der. Jeg kan selvfølgelig ikke tale på mænds vegne, men jeg ved, at der er mange kvinder, der kun tager i byen for at komme ud at danse og more sig. Ikke for at score. Ikke for at blive scoret. Ikke for at komme i kontakt med mænd. 

Så hvis det at opsøge en kvinde kan være intimiderende nok i sig selv, hjælper det måske ikke ligefrem, at du nu også skal have i baghovedet, at hun måske slet ikke interesseret i at snakke med nogen. Men bare rolig, jeg har her samlet 4 simple ting, som du - efter egen og veninders erfaring - i hvert fald ikke skal gøre, hvis du vil i kontakt med den søde kvinde i byen. 

ANNONCE

Lad være med at ignorere hendes veninder

Jeg forstår det godt: Man ser en gruppe veninder, udser sig én i flokken og har derefter kun lyst til at tale med hende. Sagen er bare den, at hun ikke er taget i byen for at være sammen med dig – hun er der for at være sammen med dem! Der er derfor langt større chance for, at hun rent faktisk giver dig en chance, hvis hendes veninder også synes om dig. Hvem ved, måske vil de endda opfordre hende til at give dig hendes nummer.

Det er en svær balance, for selvfølgelig skal hun også være klar over, at det netop er hende, du er interesseret i; du skal bare ikke ignorere veninderne i processen. Tal med veninderne, men hav mest opmærksomhed rettet mod 'den udvalgte'. Og har du lyst til at give hende et shot? Mand dig op og giv et til hele flokken – det giver (oftest) point i sidste ende!

ANNONCE

Lad være med at tøve for længe

Jeg tror, det her sker lidt for ofte. En gruppe mænd, der er i byen. De drikker og har det sjovt. De udser sig en gruppe kvinder, men ingen af dem lader til at have modet til at gå over og starte en samtale. Så de bliver stående. Forsøger at drikke sig mod til. Rykker lidt nærmere. Tjekker telefonen. Går forbi i tide og utide (come on, dude, ofte kan du heller ikke skulle på toilettet!). Alt sammen handlinger, han tror, hun ikke ser. Men det gør hun. Og det virker creepy. Meget creepy.

Jeg forstår godt, det kan være vildt intimiderende at opsøge en gruppe kvinder, men et nedstirrende blik fra bordet ved siden af giver hende ikke lyst til at tale med dig. Tværtimod. Og får du endelig drukket dig mod nok til at opsøge hende, er risikoen for, at hun allerede har stemplet dig som creepy, ret stor. 

ANNONCE

Lad være med at bruge indøvede scorereplikker

Måske sidder du nu og tænker, at den her burde være selvsagt. Ja måske, men det er den bare ikke. Kvinder oplever det oftere, end vi kan lide at tale om, og det virker sjældent. Nærmest aldrig. Jeg tror, at 1 ud af 100 formår at overbringe en scorereplik med så stor en mængde humor, at det rent faktisk fungerer. Men det betyder så også, at der er 99, der ikke gør. Så lad være.

Og her snakker vi selvfølgelig de typiske 'jeg er ingen Lars Larsen, men jeg kan få dig til at se dyner'-scorereplikker, men også indøvede replikker generelt. Du skal ikke sige det samme til alle kvinder. Tro mig – hun kan godt høre det, hvis det er indøvet.

ANNONCE

Lad være med at blive hængende for længe

Ja, du har købt en drink til hende. Men det betyder ikke, at du har patent på hendes selskab resten af natten. Drik ud, snak lidt og gå så videre. Lad være med at blive hængende så længe, at hun er nødt til at fake et toiletbesøg for at slippe af med dig.

Enten spørger du efter hendes nummer med det samme, men har du is i blodet og vil se, hvad hun egentlig synes om dig, så gør du ikke. Sig i stedet noget i stil med ’hyggeligt at møde dig, nu vil jeg smutte over til mine venner, men jeg håber, vi ses senere’. Bliver hun skuffet? Så vil hun enten opsøge dig eller i hvert fald i smug håbe på, at du opsøger hende. 

ANNONCE

Der er lige så mange forskellige kvinder, som der er dårlige scorereplikker, og det er selvfølgelig ikke det samme, der virker for alle. Men overholder du ovenstående, vil jeg sige, du er ret godt kørende! 

Del

Seneste nyt

Annonce