Stil

4 skarpe urdesigns til fornuftige priser

Nye, fede designs der ikke ruinerer dig.

4 skarpe urdesigns til fornuftige priser
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 24. februar 2017

Vi har kigget nærmere på nogle nye ur-virksomheder, som har blomstret op for nyligt. Det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige muligheder på markedet, så derfor har vi fundet en håndfuld urdesigns, som bevarer stilen uden uden at koste dig en formue. 

2998491

Havok: "Racer Chronograph"

Havok er urdesignet til den lidt mere energiske mand på farten med adrenalin i blodet. Designet på topmodellen er et farverigt spil af grønlige nuancer og brunligt læder med vintage-undertoner og stor inspiration fra racerure. Uret er en robust størrelse med en meget dyb urskive og et virvar af forskellige muligheder for typen, der gerne vil tage tid på forskellige måder. Udover klokkeslæt og dato kan med tre mindre urskriver, som giver dig et mere præcist overblik over sekunder, minutter og timer. Yderkanten er desuden et lille tachymeter, som hjælper dig med at holde øje med farten (MpH), hvis du er typen, der elsker at brænde benzin af på landevejen. Hele uret er præget af en kælen for detaljerne, og alt ned til mindste viser virker til at være gennemtænkt til at ligne et præcisionsværktøj.  Minutviser og timeviser er desuden monteret med en selvlysende underside, som giver dig fuld funktionalitet af uret i mørket. 

Pris: 1400,00 kr. 

2998486

Alvieri: "Firenze Lunar"

Uret med den største diversitet på listen finder vi hos det Nevada-baserede firma Alvieri. Designet består af en italiensk læderrem med store romertal og et brud på den minimalistiske flade på urskiven. Tallene er fremhævet med en bulet overflade, hvilket giver et fint spil i overfladen.   Alvieri går lidt mere eksperimenterende til værks på deres urskive, som udover brugen af romertal også har integrerer et mønster i midten, som ikke blot skal agere en finurlig lille detalje på urskiven, men også give dig et indblik i månecyklussen. Konceptet skal give en poetisk effekt på urets design, og hvis du ikke lige er typen, som går op i månen, så kan designdetaljen skabe en lidt anderledes designoplevelse. Det er ikke noget, alle bryder sig om, men den er alligevel med på listen, da den efter lidt tilvænning rammer rent i gennem på mange tøjsammensætninger og desuden udstråler en unikhed. Det italienske læder er blåt i sammenspil med den blå urskive, og denne kontinuitet gør, at uret trods sine designfinurligheder er ganske simpel og hverdagslig. 

Pris: 1999,95 kr.

2998492

Meller: "Maori Nag Camel"

Fra sydens sol i Spanien kan man få dette minimalistiske ur til en favorabel pris. Meller tilbyder et lækkert design, som egner sig gevaldigt til hverdagen og casual outfits. Den er meget minimalistisk i sin opbygning uden tal på urskiven, men har derimod brugt sine kræfter på en designvenlig sekundviser i midten. Urskiven er meget neutral i sin farve, men bliver piftet lidt op af en sandfarvet læderrem, der med sit sandslebne udseende gør udseendet på remmen lidt mere råt som kontrast til den raffinerede urskive. Dette design er det perfekte ur til typen, der ikke er interesseret i at gå med de helt tunge metalremme, men mere interesserer sig for den afslappede attitude og en komfortabel størrelse på håndleddet. Uret er det billigste på listen, men det minimalistiske design gør, at man får meget for pengene uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller udseende. 

Pris: 750,00 kr. 

3023061

ChrisCopenhagen: "Bredgade"

Det danske urfirma med hovedkvarter i USA har for nyligt lanceret deres kollektion af nye ure, som tilbyder en solid mængde forskellige typer inden for samme designramme. Urskiven er noget større end det mere almindelige herreur, hvilket gør, at man lægger mere mærke til de små, minimalistiske detaljer. Uret drejer væk fra den gængse tankegang om symmetri og lighed på begge spejlingsakser ved kækt at placere et lille X på urskiven, mens resten af talplaceringerne er streger. Det giver en lækker lille detalje på urskiven, som lige sætter prikken over i’et for den detaljeorienterede herre. Topmodellen går under navnet Bredgade, som i alle de andre tilfælde er navngivet efter et element fra det Københavnske gadebillede, og bringer rosaguld på banen til den moderne mand med både urskive, tal og rem-lås i materialet. Remmen er lavet i sort læder, som bevarer den minimalistiske effekt samt den fine designbalance sammen med den sorte ur-flade.  Uret holder sig nede på jorden uden at dvæle ved for mange voluminøse remedier, og fokuserer på et design-ur, der passer til en stor del af mandens garderobe. Personligt min favorit på listen, da ChrisCopenhagen formår at finde en fin balance mellem små detaljer og selve urets størrelse, som med små finurligheder afviger nok fra den generelle, minimalistiske trend til at være skarp accessory. 

Pris: 1499,00 kr.

hummel relancerer kultklassiker fra EM ’88: Landsholdstrøjen er tilbage efter 37 år

Læs også: hummel relancerer kultklassiker fra EM ’88: Landsholdstrøjen er tilbage efter 37 år

CLOT og adidas tager Stan Smith til nye højder med Espadrille twist

Læs også: CLOT og adidas tager Stan Smith til nye højder med Espadrille twist