Film

3 grunde til at du skal se den nye Mad Max Furiosa i en 4DX-biograf

Klar til næste Mad Max-kapitel?

3 grunde til at du skal se den nye Mad Max Furiosa i en 4DX-biograf
Foto: Warner Bros. "Furiosa: A Mad Max Saga"
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 17. maj 2024
Denne artikel er sponsoreret

Hvis du er den eventyrlystne type, som elsker gode film i biografen – så vil du elske en 4DX-biograf.

Mens man normalt ‘blot’ sætter sig ind i biografmørket og nyder et par timers stilhed i mørket i selskab med ugens premierefilm, så søger 4DX at skubbe grænserne for biografgængernes indlevelse i filmen.

3D-effekten havde en æresrunde i biograferne tilbage i slutningen af 00’erne, som aldrig rigtig bed sig fast hos biografgængerne – ligeså på hjemmefronten hvor 3D-blu-rays og medfølgende briller ikke helt ramte det næste niveau, som filmelskere søgte efter.

Men så kom 4DX i spil.

Og hvad er det nu lige, det er?

En 4DX biograf er en avanceret biografoplevelse, der tilføjer flere dimensioner til traditionelle filmvisninger ved at integrere specialiserede effekter i salen.

Her er nogle af de funktioner, du typisk finder i en 4DX biograf:

Bevægelse:

Biografsæderne er udstyret med bevægelsesmekanismer, der synkroniseres med begivenhederne på skærmen. Dette kan omfatte alt fra blide vippebevægelser til mere intense rystelser under actionscener.

Vind:

Blæsere placeret i salen skaber vindstrømme for at simulere naturlige elementer som vinden, luftstrømme eller fart i køretøjer på skærmen.

Vand:

Vanddyser kan sprøjte vand på publikum under passende scener, hvilket giver en realistisk følelse af regn, skumsprøjt eller andre vandbaserede effekter.

Lys:

Lyseffekter bruges til at forbedre visse scener, såsom lynnedslag eller eksplosioner, ved at synkronisere lysintensiteten med filmens handling.

Duft:

En række forskellige dufte kan frigives i biografsalen for at forbedre publikumsoplevelsen ved at bringe duftene fra filmens miljø ind i virkeligheden.

Det er en biograf-effekt, man blandt har kunnet opleve ved turistattraktioner såsom FlyOver Iceland, og nu har den langt om længe fundet sin vej til biograferne – i Danmark har vi hele tre af slagsen.

Du finder 4DX-biografer hos Nordisk Film Biografer i Aarhus C, Lyngby og Fields i København.

Hvis tiden er kommet til, at du og dine film-makkere skal opleve 4DX, er der ingen bedre tidspunkt end at opleve George Millers kommende film, Furiosa: A Mad Max Saga.

Kender man lidt til George Millers univers, ved man, at det er et sanseberusende eventyr, og Mad Max: Fury Road fra 2015 blæste os alle bagover i biograferne – forestil dig lige det setup i 4DX?

Hvis du stadig mangler overbevisning, nævner vi lige 3 grunde til, at du bør vælge Furiosa i 4DX:

(Ps. hvis du vil holde dig opdateret på kommende 4DX-film og følge med i spændende nyheder fra Nordisk Film Biografer, så kan du melde dig på deres nyhedsbrev lige her)

 

4837398

1) Indlevelse i det dystopiske univers

George Miller er kendt for at portrættere en dommedagsødemark som ingen andre – og hvis man rigtig skal indleve sig i det farverige, eksplosive og makabre univers, giver 4DX dig muligheden for at transcendere oplevelsen udenfor 2D-lærredet og blive visuelt forført af lyseffekter, bevægelser og fordybelse i universet.

2) Hop med på ‘køreturen’

Mad Max Fury Road fra 2015 var primært fokuseret på en vanvittig roadtrip over ødemarken – forestil dig lige at hoppe med i bilen på Furiosa-etapen og opleve vind i håret, sprøjt fra de voldsomme benzin-slugende dødsmotorer og ikke mindst mærke sædet bevæge sig vildt og voldsomt i takt med at biljagten intensiveres? Hvis ikke det er, hvad actionfilm er til for, så ved vi ikke!

3) En film drevet af specialeffekter

Man siger ofte flosklen i flæng ‘film skal ses i biografen’, men med film som denne, er det en nødvendighed for at få den fulde oplevelse – hvor IMAX giver dig et større overblik og billede, giver 4DX-biografen dig den fulde oplevelse af de effekter, George Miller sprudler rundt med på settet af en Mad Max-film. Du risikerer ikke, at fyrværkeriet bliver en fuser, men kan i stedet spænde dig fast og opleve filmagi, når det er allerbedst.

Vi ved ikke med jer, men vi har allerede booket vores billetter til premieren – forestil dig, hvis vi havde 4DX-effekten til Fury Road?

Den skal prøves nu!

Furiosa: A Mad Max Saga får biografpremiere d. 23. maj landet over. Se eller gense traileren herunder:

Coco 2 er på vej: Pixar vender tilbage til de dødes land

Læs også: Coco 2 er på vej: Pixar vender tilbage til de dødes land

Avengers: Doomsday-teaser bekræfter stor Iron Man-teori – og afslører muligvis for meget

Læs også: Avengers: Doomsday-teaser bekræfter stor Iron Man-teori – og afslører muligvis for meget