3 forbindelser mellem TMNT og Daredevil
Umiddelbart er det svært at se, hvordan historien om fire grønne skildpadder der vokser op i kloakkerne med en gammel rotte som faderfigur kan indeholde mange referencer til fortællingen om en blind advokat og superhelt fra Hells Kitchen.
Umiddelbart er det svært at se, hvordan historien om fire grønne skildpadder, der vokser op i kloakkerne med en gammel rotte som faderfigur, kan indeholde mange referencer til fortællingen om en blind advokat og superhelt fra Hell’s Kitchen.
Men faktisk er referencerne både tydelige (hvis man kender til dem, selvfølgelig) og mange!
Teenage Mutant Ninja Turtles (TMNT) opstod i 1984 som en parodi på Marvel Comics’ 20 år ældre Daredevil-serie. Her er tre ninjaskarpe referencer mellem de to populære serier.
- Alle ninjaer har en Master
De fire unge, muterede skildpadder modtager deres ninjatræning i New Yorks kloaksystem af Master Splinter. Navnet Splinter er en diskret lille reference til Daredevils læremester Stick, der, om end han ikke er en rotte i kød og blod, i hvert fald er gammel i faget.
- En hånd og en fod
Både TMNT og Daredevil bruger meget af deres ”heltetid” på at bekæmpe ninjaer. Daredevils ærkefjender opererer under navnet The Hand og råder over en uendelig mængde af sortklædte ninjaer der om og om igen tager kampen op mod den rødmaskerede ”vovehals”. I TMNTs univers er det også sortklædte ninjaer der spiller skurkerollen, men her går de under navnet The Footclan – see the connection?
- Et kemisk uheld
Superhelten Daredevil fik sine fantastiske egenskaber som følge af et uheld. Den unge Matt Murdock fik et giftigt, kemisk produkt i øjnene og tabte synet, hvorefter resten af hans sanser mildt sagt blev skærpet. TMNT derimod, blev vakt til live da en dreng (på omtrent Matt Murdocks alder) fik et glas med noget kemisk stads i hovedet (tæt på øjet) der derefter faldt ned, gik i stykker, forurenede vandet og muterede fire små skildpadder og en rotte.