Connery

3 begynder at teste 5G netværk udvalgte steder i landet

Det næste store boost til hastigheder på mobile netværk er på vej - 5G er arvtageren for 4G(LTE), og kommer med betragtelige hastighedsforbedring - og selvom Danmark har haltet lidt efter et par andre teknologi-tunge lande, begynder implementeringen at røre på sig. 

Hos teleselskabet 3 har man nu meldt ud, at man planlægger at gå i luften med 5G udvalgte steder i landet, inden årets udgang. 

Testfasen skal give et praktisk blik på, hvordan man får 4G og 5G til at spille bedst muligt sammen. 

 

3 lancerer 5G inden udgangen af året

3 planlægger at lancere 5G i slutningen af 2020 og vil til en start kunne tilbyde kunderne adgang til 5G på 700 og 1800 MHz frekvensbåndene. Det er ifølge 3 lig med de første spæde skridt ind i 5G-verdenen, hvor kunderne med en kombination af 4G og 5G kan forvente hastigheder på ca. 300 Mbit/s afhængig af enhed og placering.

"5G-teknologien er uden tvivl en spændende videreudvikling af mobilnetværket, men foreløbig nok mest interessant for fagfolk og industrien. Mobilnetværket i Danmark er allerede rigtig godt, og de fleste af os kan foretage opkald, sende beskeder og surfe på nettet uden problemer. 5G i 2020 vil ikke nå de hastigheder, som 5G ofte forbindes med, men dette første 5G er et indledende skridt på en spændende rejse. En slags ’5G light’," siger Stefan Ring Støhrmann.

På nuværende tidspunkt tester 3 deres 5G Netværk på Amager, og i Roskilde på 20 mastepositioner. 

Hos 3 ser man derfor frem til Energistyrelsens kommende frekvensauktion, hvor der udbydes plads på det kraftfulde 3,5 GHz frekvensbånd, som selskabet i øjeblikket tester på Amager. Her er man nået op på hastigheder på 1 Gbit/s, hvilket er 10 gange hurtigere end en god 4G-forbindelse på 3’s netværk i dag. Ved en tidligere test af samme frekvenser på 3’s hovedkontor i Københavns Sydhavn, nåede 3 op på hastigheder på hele 1,5 Gbit/s.

ANNONCE
Del

Seneste nyt