Gaming gear

27-årige Christian sælger DBAs dyreste PlayStation: Kan være 800.000 kroner værd

27-årige Christian sælger DBAs dyreste PlayStation: Kan være 800.000 kroner værd
Christian sælger en 20th Anniversary PS4 - Foto: DBA
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 25. januar 2022

PlayStations går som varmt brød på DBA – særligt PlayStation 5, der i 2021 var den 16. mest anvendte søgeord på brugtkøbsportalen, men også PS4, der trods alt stadig er en habil maskine, sneg sig op på 29. pladsen. 

Lige nu er det både til at finde brugte PS5 og PS4, men en salgsannonce håber på at trække den gode side af 20.000 kroner for en helt særlig PlayStation 4, der kom på markedet i 2014. 

Der er tale om den limiterede 20th Anniversary PlayStation 4, der blev lanceret tilbage i 2014 i 12.300 eksemplarer på verdensplan. 

Det unikke ved den PlayStation-konsol, er dens farvepalette, der er holdt i samme tone som den originale PlayStation (One) fra 1994. 

Christians salgsannonce på DBA - Foto: DBA.dk
Christians salgsannonce på DBA – Foto: DBA.dk

Lige netop modellen der nu sælges på DBA, er endnu mere speciel, fordi den står i komplet uåbnet stand, og konsollens nuværende ejer har en god begrundelse, til at prissætte sin gamle konsol væsentligt højere end den gennemsnitlige brugte PS4: 

"De er alle sammen unikt nummeret, og der går rygter om, at nummer 1 er solgt til mellem 700.000 og 800.000 danske kroner", fortalte sælgere Christian til DBA, der selv opsøgte sælgeren for at få historien om den specielle PlayStation. 

Da der kun er lavet få af maskinen på verdensplan, er det ikke nemt at få fat i maskinen. 

Christian anskaffede sig den på en noget utraditionel måde.
Han har arbejdet for PlayStation Danmark, og da de skulle lave en stream, der markerede 1-års fødselsdagen for PlayStation 4, fik han som løn for arbejdet en stor papkasse med hjem. 

Det var en noget bizar oplevelse for Christian og hans kolleger, da de skulle hente deres løn: "Vi måtte ikke vide, hvad det var. Det var tophemmeligt. Vi kom ud et underligt sted, hvor vi aldrig havde været før. En medarbejder fra PlayStation dukkede lige pludselig op og havde en stor papkasse med til os. Da jeg kom hjem, og jeg åbnede den og så jubilæumslogoet, eksploderede min hjerne fuldstændig," fortæller Christian med stor begejstring til DBA Guide.

Den har siden den dag i 2014 stået hjemme ved ham, men nu mener han, det er på tide, at den finder et nyt hjem, hvor den kan gøre en anden PlayStation-fan glad.

Nyhed: Håndholdt PlayStation Portal er klar med banebrydende opdatering

Læs også: Nyhed: Håndholdt PlayStation Portal er klar med banebrydende opdatering

Atari lancerer 7800+: Retro-revolution med moderne finesse

Læs også: Atari lancerer 7800+: Retro-revolution med moderne finesse