Connery

26-årig fiskehandler vil hjælpe unge med at finde en vej i livet med elevplads

En industri, der mangler ung arbejdskraft.

Der findes en række erhverv i vores jobsystem, som ikke ligefrem vækker den store appetit hos de unge.

Det tunge arbejde kan godt trække tænder ud og får ikke ligefrem de unge til at stille sig i kø.

Et eksempel på dette er jobbet som fiskehandler.

Det lyder usexet, kræver ofte lidt tungt arbejde og et stort kendskab til alle de gode råvarer fra havet.

Og hvis du spørger 26-årige Danny Nielsen, som driver den særdeles succesfulde fiskeforretning, Centrum Fisk, i Rødovre, så kæmper branchen generelt med at få nye, unge folk ind.

Fiskeriet og fiskehandler-erhvervet er lidt et erhverv, som vakler i det moderne samfund. Jeg kommer selv fra det vestjyske, nærmere specifikt Lemvig, aka. Vestjyllands "smilehul", hvor fiskeindustrien florerede i mange år. Min farfar var fisker og min far var med på et par ture i sine unge dage, indtil han gik tømrervejen i stedet med afsæt i erhvervet som skibstømrer.

Bare i min tid er fiskeindustrien blevet reduceret gevaldigt i byen, hvor man i min barndom bare kunne gå ned til den lokale kutter og få friskfanget, levende fisk som walk-in.

Nu skal man man for alvor kende de helt rigtige, på de rigtige tidspunkter, hvis man bare vil have lidt frisk torsk eller hummer.

Derfor forsøger Danny Nielsen nu at sætte fokus på, at en elevplads i en fiskeforretning er en mangelvare på interessefronten - og at det i værste tilfælde kan være til fare for, at fiskehandlerfaget kan uddø inden for en årrække.

Kombinationen af høje energipriser, kvoter og manglende interesse fra unge mennesker er ved at slagte mulighederne for at vi alle kan få glæde af kyndige fiskehandlere i fremtiden.

Danny kæmper videre og gør lige nu alt, hvad han kan, for at lokke de unge ind i fiskehandlerfagets verden - blandt andet via en række TikTok-videoer, som er set af rigtigt mange.

Ikke desto mindre giver vi gerne "et nap med" og en lille opsang til vores læsere, hvis der skulle være en spirende fiskehandler i segmentet.

Der har ofte været en fordom om, at unge kommer ind i et erhverv som dette, fordi de er nogle rødder eller ikke kunne sidde stille i skolen.

Men hos Danny Nielsen er alle velkommen, så længe de både kan bruge deres hænder, hjerne og har krudt i røven. Han var selv typen, der ikke kunne sidde stille i skolen, og han havde nær mistet modet på at finde den "rette hylde", indtil han kom i lære hos HAV i Torvehallerne.

Her blev han hørt, imødekommet og kunne finde finde sin passion i livet - bruge sit ekstra, medfødte krudt til et godt formål.

Læretiden var fuldstændig skelsættende for Danny og det ligger ham meget på sinde, at hjælpe andre unge, som minder om ham selv, med at finde en vej i livet - og et levebrød.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce