Connery

25-årige Daniel samler på nostalgiske PC-spil: Disse er steget voldsomt i værdi

Kan du huske Spyro, SSX og Crash Bandicoot? Alle de nostalgiske spil fra 90’erne og 00’erne lever i bedste velgående hjemme hos videospilssamleren, Daniel. 

Når du træder over dørtærsklen til Daniel Lund Kristensens hjem i København, er du ikke et sekund i tvivl om, at han er ellevild med videospil. På trods af sine 25 år har Daniel formået at opbygge en samling, der indeholder intet mindre end 6.000 forskellige spiltitler. Det skriver DBA Guide

I samlingen gemmer sig dog ikke kun videospil, men også retrokonsoller. I øjeblikket har Daniel omkring 20 konsoller – og de bliver alle brugt.

- Man begynder hurtigt at lære, at når det tager for meget plads, bliver du også nødt til at bruge det til noget. Det kan ikke bare stå og rådne op på hylden, siger Daniel grinende til DBA Guide.

Med den filosofi består Daniels samling stort set udelukkende af spil, han rent faktisk gider at spille. Der er dog altid undtagelsen, der bryder reglen. 

ANNONCE
Der er over 6000 spil i Daniels samling - Foto: DBA Guide - 25-årige Daniel samler på nostalgiske PC-spil: Disse er steget voldsomt i værdi Der er over 6000 spil i Daniels samling - Foto: DBA Guide

Daniel: ’Dette spil vil jeg aldrig skille mig af med’

Nogle af spillene i Daniels samling har større betydning end andre. I de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han sørget for at tilføje alle de titler til samlingen, han spillede som barn. Men faktisk er det ikke ét bestemt spil, han aldrig vil skille sig af med.

Konsollen Playstation2 har nemlig en helt særlig plads i Daniels hjerte. Netop af den grund er hans gigantiske samling af PS2 det, han vil have sværest ved at skille sig af med.

- Det er den, jeg har brugt længst tid på at samle. Og jeg er nået dertil, hvor jeg synes, at jeg er ved at have alle de titler, jeg gerne vil have, siger Daniel til DBA Guide. 

Der er dog ét PS2-spil Daniel endnu ikke har, som han brænder for at få føjet til samlingen – nemlig ’Rule of Rose’ med engelsk cover og engelsk in-game. 

ANNONCE
Eksempler på videospil, der er steget i værdi


1. ’Magic Knight Rayearth’ - Sega Saturn. Købsværdi: 25 kr. Værdi: 5.000 kr. 

2. Nintendo 63 ’Banjo-Kazooie’-edition. Købsværdi: 200 kr. Værdi 3.000 kr. 

3. ’Super Tempo’ - Sega Saturn. Købsværdi: 1.000 kr. Værdi: 3.000 kr. 

4. ’Snatcher’ - Sega CD. Købsværdi: 1.000 kr. Værdi 3.000 kr. 

ANNONCE

’Det er et forfærdeligt spil’ - derfor er det alligevel i samlingen

Selvom Daniel forsøger at praktisere sin filosofi om, at han bliver nødt til at bruge de spil, han har i samling, er det dog ikke alle spil, han er lige begejstret for. Faktisk er der et spil i samlingen, Daniel beskriver som decideret forfærdeligt.

- Mambo er et forfærdeligt spil. Det var primært et spil, der blev solgt i supermarkeder til virkelig lave priser, fortæller han til DBA Guide. 

Der er dog en helt særlig grund til, at Daniel alligevel gerne vil have spillet i sin samling. Han synes nemlig, det er sjovt, at et europæisk firma har været med til at producere sådan et forfærdeligt spil. 

Daniels venner synes, han kan blive en smule irriterende at høre på

Eftersom Daniel har brugt mere end halvdelen af sit liv på at samle på videospil, har han næppe kunne skjule samling for sine venner og familie. 

- Mine forældre synes, at det er lidt gakket – men de støtter op omkring det, og de respekterer det, siger Daniel til DBA Guide. 

Daniels venner synes, at det er rigtig fedt, at han samler på videospil. Dog har Daniel en tendens til at snakke en hel del om sin samling. Han har dog lært at holde lidt igen. 

- De kan godt begynde at synes, det er en lille smule irriterende at høre på. Sådan er det, når man er engageret omkring noget – så er det svært at tie stille, fortæller han til DBA Guide. 

ANNONCE
25-årige Daniel samler på nostalgiske PC-spil: Disse er steget voldsomt i værdi

Daniels yndlingsfund

Gennem de 13 år Daniel har samlet på videospil, har han gjort sig mange gode fund. Der er dog et helt særligt fund, der skiller sig ud fra resten. 

- En Nintendo 64 – Banjo Kazooie. Banjo Kazooie er et af mine yndlingsspil til Nintendo 64. Så da jeg fandt ud af, at den var udkommet i Boxart, var jeg nødt til at skaffe den, fortæller Daniel.

Den boks, Daniel købte, var godt slidt, men det betød ikke det store for Daniel, da det var nostalgien ved sættet, der tiltalte ham.

ANNONCE
MØD DBAS SAMLERE: Daniel er tosset med videospil
Del

Seneste nyt

Annonce