Connery

2005

Så er 2005 slut, man kan vel nærmest sige at jeg sidder og suger livet ud af de døende sekunder, mens jeg skriver dette. Og hvilket år det var!

"Totusindeogfem, dit gamle røvhul!" Hvor er det synd, at du kun kunne blive 365 dage gammel. Tænk at et lille år som dig skulle nå at opleve så meget. Du er jo næsten fløjet forbi som et CIA-fly med formodede terrorister. Til næste år vil du være som Osama Bin Laden; alle taler om dig, men ingen ved hvor du blev af.

Du så det skræmmende eksempel på, hvor meget porno man kan blive uden egentlig at være det. Jeg kan godt forstå, du ønskede at ende dine dage, første gang du så den mavedansende pornoprinsesse Louise Frevert på Ekstra Bladets forside. Det var ikke noget kønt syn, og hun var bestemt ikke for klog at høre på. Mærkelige historier om hvem der skrev på hendes hjemmeside, og hvem der skrev hendes selvbiografi. Men jeg siger dig gamle dreng, hun er kun en enkelt ud af millioner, der opfører sig så dumt. Vi har heldigvis en kvindelig overborgmester, der allerede nu har markeret sig positivt, og en læge ved navn Ventegodt der også har virket overbevisende ved at påstå, at vaginal-massage kan helbrede kræft. Bare rolig 2005, du har gjort det godt.

Du har også om nogen været året, der var vidne til en sand kaskade af drengerøvs virilitet på hjemmesiden Connery.dk. Fusioner med konkurrenter, udvidelser og ansættelser og fyringer - jo jo det har været godt du gav alt hvad du havde for Connery.dk. Meget er blevet skrevet på siden. The Pink Mob har vokset sig større, og de lækre kvinder er blevet flere. Jo jo gamle luder, du har gjort det.
ANNONCE
2005
Jeg har personligt været fraværende i din regeringsperiode. Det undskylder jeg og håber på, at jeg kan hævne mig i din lillebrors kommende regensperiode. Jeg har nydt dig i fulde drag. Jeg har i dit år festet med adskillige mennesker, jeg aldrig har mødt før og skiftet arbejde en del gange. Men jeg har alt i alt hygget mig, når minusser og plusser bliver gjort op.

Men jeg kan godt forstå, hvis du er en anelse forpustet, du har været vidne til meget. Du har overværet, hvor mange gange man som Brian Mikkelsen kan nå at kvaje sig på uhyre kort tid, og du har måtte lægge navn til, at Jacques var lukket i en længere periode på grund af vandskade.

Her til sidst gamle dreng, vil jeg bare sige dig tak. Tak for et indholdsrigt år! Tak din gamle luder for alle mine venner og veninder, min familie og alle dem, som står mig nær. Lad din lillebror passe på dem, som du har passet på mig. Og skrub så af med dig, din gamle luder. Jeg vil hælde dig ned med lige dele dårlig champagne og lige dele grimme bordbomber! Ses aldrig!

Artiklen er redigeret fra redaktionens side efter offentliggørelse - Pallisgaard
ANNONCE
Del

Seneste nyt