15 år siden atom-håndtryk i Prag: Derfor smuldrede fredsdrømmen mellem USA og Rusland

I 2010 sad Barack Obama og Dmitrij Medvedev på en solbeskinnet terrasse i Prag og underskrev en historisk traktat, der lovede færre atomvåben og mere tillid.

START III var ikke bare en nedrustningsaftale, det var symbol på en ny æra mellem verdens to største atommagter.

Men 15 år senere står vi tilbage med en frossen traktat, to uvenlige supermagter og en ny kold krig, der lugter lidt af gammel vodka og gamle traumer.

Fra nedrustning til nedfrysning

START III blev født ud af en æra, hvor USA og Rusland flirtede med idéen om at være venner.

Det var en tid med genstartsknapper, smil og hamburgere mellem præsidenterne, og selvfølgelig store ord om strategisk stabilitet.

Aftalen indebar, at begge lande skulle reducere deres atomarsenaler til maks. 1.550 stridshoveder og 700 udrullede missilsystemer, og til gengæld give hinanden adgang til inspektioner og dataudvekslinger.

Det hele lød meget fredeligt, næsten for fredeligt til at være sandt. Spoiler alert: Det var det også.

Men der var huller i osten. Aftalen sagde intet om præcisionsvåben, hypersoniske missiler eller hvad de andre atommagter (hej Kina) gik og lavede.

Det var en bilateral aftale i en multilateral verden – og det blev dens svaghed.

Tillid er godt men missilforsvar er bedre?

Et af de største stridspunkter har altid været det amerikanske missilforsvar i Europa. Rusland mente, at systemerne kunne neutralisere deres andenslagskapacitet og dermed tippe balancen.

USA påstod, at de bare ville beskytte sig mod ballademagere som Iran og Nordkorea. Russerne svarede med et kollektivt “yeah right” og smækkede døren.

Selv da Obama forsøgte at lægge dæmper på tingene og talte om “mere fleksibilitet” efter sin genvalgskampagne (en bemærkning der blev fanget på en åben mikrofon), var skaden sket.

Tilliden blev ikke genoprettet. Især ikke da Rusland invaderede Krim i 2014, det punkt hvor alle diplomatiske GPS’er røg i baglås.

START-samarbejdet styrtbløder

Efter Putins stop for inspektioner i 2023 og senere lovfæstede suspension af traktaten, står START III nu på afgrundens rand.

USA ønskede at forlænge aftalen og inkludere flere våbentyper, især de nye hypersoniske. Rusland ville først have sikkerhedsgarantier og respekt for deres “sikkerhedsmæssige bekymringer”. Resultat: dødvande.

Ifølge den russiske analytiker Pavel Dubravsky var START III det sidste rigtige resultat af samarbejde mellem de to.

Han mener, at det teoretisk er muligt at genoptage nedrustningsdialogen, men kun efter krigen i Ukraine slutter, sanktionerne lettes, og diplomatiske bånd genoprettes.

START IV? Måske men næppe

Kan en ny traktat, fx START IV, opstå ud af asken? Måske, men det kræver en fredsaftale i Ukraine og en erkendelse fra begge sider af, at diplomati er billigere end oprustning.

Og selv da er det ikke sikkert, at det går.

For som Dubravsky siger, troede amerikanerne fejlagtigt, at Rusland ville opgive sin rolle i det post-sovjetiske område for at komme med i “Vesten”.

Russerne troede derimod, at Vesten ville anerkende deres indflydelsessfære. Det gjorde de ikke – og resten er, desværre, atomar historie.