Connery

14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op

En håndfuld sikre vindere og et par vovede cocktails til nytår!

Vi nærmer os nytår og vi har derfor fundet en samling af drinks, enhver mand bør kende. Vi har fundet 10 forskellige klassikere, og derudover en håndfuld - en håndfuld lidt mere 'vovede' og anderledes cocktails til at fejre det nye år for dem, som vil prøve kræfter med nye smage.

Game on, guys!

10 klassikere

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Old Fashioned

Ingredienser:

1 sukkerknald

3 skvæt Angostura bitter

6 cl whisky

2 cl danskvand

Fremgangsmåde:

Læg en teske på dit drinksglas og placér sukkerknalden på skeen. Dryp angosturaen på og hæld efterfølgende danskvandet på. Knus sukkerknalden i glasset og tilsæt din whisky.

per definition mandedrinken. Et lille pift på en god whisky og et elegant springbræt til on the rocks.

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Whisky Sour

6 cl whisky

3 cl limesaft

1,5 cl sirup

1,5 cl æggehvide (kan undværes)

2-3 dryp angostura bitter.

Fremgangmåde:

Shake alle ingredienserne med is i godt 20 sekunder og hæld på glas. Dryp et par dråber angostura på skummen.

Et fornuftigt valg, hvis man elsker smagen af whisky og gerne vil oppe tempoet fra ’nippen’ til glasset til lidt mere glidende alkoholindtag.

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Dirty Martini

6 cl vodka

3 cl lage fra oliven-glasset

1 cl tør Vermouth

4 grønne oliven

Fremgangsmåde:

Shake eller rør de våde ingredienser sammen og hæld på et martiniglas - smid et par oliven i glasset.

Skarp variation af klassikeren med ekstra fokus på en god kompagnon før og efter et måltid. 

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

El Papa Doble  (Hemingway Daiquiri)

3 cl hvid rom

2,5 cl limesaft

1,5 cl grapesaft

1,5 cl Maraschino-likør

Fremgangsmåde:

Shake alle ingredienserne med is og si det ned i et cocktailglas. 

“A drink to make other people more interesting”  - Ernest Hemingway

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Tom Collins

6 cl gin

2 cl limesaft

1,5 cl sirup

6 cl danskvand

Fremgangsmåde:

Hæld gin, limesaft og sirup i et højt glas og rør det grundigt rundt - top af med danskvand.

 Gindrinks for voksne; velbalancerede smagsnuancer og tilpas drikkevenlig med stor promilleafkast.

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Manhattan

6 cl whisky

3 cl Vermouth

2 skævt Angostura bitter

Fremgangsmåde:

Rør alle ingredienserne sammen i et glas med is og si det over i dit cocktailglas. 

en sødsyrlig behandling af whisky, som får smagsløgene til at danse. og benene..

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

The Last Word

3 cl gin

3 cl grøn Chartreuse-likør

3 cl Maraschino-likør

3 cl limejuice

Fremgangsmåde:

Shake alle ingredienserne grundigt med is og si dem ned i et cocktailglas.

en overset klassiker for forbudstiden, hvor man lavede sine drinks i smug i sit badekar.

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Death in the Afternoon

”Pour one jigger absinthe into a Champagne glass. Add iced Champagne until it attains the proper opalescent milkiness. Drink three to five of these slowly.”

Death in the AfternoonHemingways hemmelige instrukser til en ret sprængfarlig aften. 

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

Negroni

3 cl gin

3 cl

Campari

3 cl sød, rød Vermouth

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienserne i et Old Fashioned-glas med is og rør rundt, indtil drinken er afkølet og klar til servering.

 - En italiensk klassiker, som på mange måder er både forfriskende, men også tung og overvældende i smagen. 

@Liqour.com - 14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op @Liqour.com

White Russian

5 cl vodka

2 cl kaffelikør (f.eks. Kahlua)

3 cl fløde eller sødmælk

Fremgangsmåde:

Shake alle ingredienserne med is, eller blandt dem i glasset én efter én for at få det klassiske mønster. 

the Dudes klassiske slacker-drink! Lige dele velsmag og effekt.

 

5 eksperimentale cocktails 

14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op

Tahini Xocolatl

4 cl Zacapa 23 års

8 cl sødmælk

2 cl piskefløde

12 g mørk chokolade 

1 tsk. rørsukker

2 tsk. sesampasta

Fremgangsmåde:

Varm mælk og fløde op og smelt chokolade samt sukker i væsken. Pisk herefter sesampasta ind i væsken og tilsæt rommen. Shake den grundigt og servér med ristede sesamfrø og kanel på toppen!

- Tung, men stadig luftig drink, der har en lækker eftersmag af nøddet, lakridsagtig sesam!

14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op

Bye Greenery

3 cl Tanqueray 10 års

1,5 cl citronverbena-sirup

2 cl Verjus

En smule Matcha-pulver

Brut Champagne

Fremgangsmåde:

Siruppen laves ved at blande sukkersirup og vand 1:1 - tilsæt herefter 20 blade af citronverbena og 1 cl citronsaft. Si og afkøl. Herefter shaker du gin, sirup og matcha-pulveret til en grøn væske med is. Hæld i et glas og top op med champagne!

- Forfriskende cocktail med en formidabel farve og ikke mindst nogle interessante noter af syre og jordet te. 

14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op

Boxing Breakfast

4 cl Bulleit Bourbon

6 cl chai-mælk

2 cl Cornflakes-sirup

Fremgangsmåde:

Lav din Chai-mælk ved at varme 6 cl sødmælk op og tilsæt 2 poser med chai-te. Lad det trække i 10 minutter og mælken er klar. Cornflakes-siruppen laves 1:1 med vand og sukkersirup igen - tilsæt en håndfuld majsflager/cornflakes i siruppen og lad den køle af. Si den og den er klar. 

Nu skal alle ingredienser piskes i en skål med is og derefter hældes på glas - pyntet med cornflakes-flager!

- En tung fætter, som kræver, at du ikke er kommet dig over julens kanel-orgie!

14 skarpe drinks, der pifter din nytårsfest op

Smoke n' roll

3 cl Tallisker Skye

4 cl ufiltreret æblejuice

3 tsk. citronmarmelade

1 tsk. valmuefrø

Fremgangsmåde:

Put citronmarmelade og valmuefrø i din shaker og ryst det grundigt med is - tilsæt herefter æblesaft og whisky og shake igennem.

Si cocktailen i et whisky-glas og pynt med citronskræl!

- et interessant take på whisky-cocktailen, hvor man får en fremragende kontrast mellem syre og den træ-røgede whisky!

Del

Seneste nyt