132.000 år før vi troede: Nye fund vender op og ned på menneskets historie

Men det er præcis, hvad der er sket i Elfenbenskysten, hvor arkæologer har gravet 150.000 år gamle redskaber frem fra junglebunden.

Og ja, det er cirka 132.000 år ældre, end vi tidligere troede, homo sapiens havde indtaget regnskovene i Vestafrika.

Indiana Jones møder high-tech

Opdagelsen blev gjort på det arkæologiske site Bété I, som forskere har rodet rundt i siden 1980’erne.

Dengang kunne de dog ikke fastsætte alderen på stenene. Men det kan man nu.

Takket være moderne metoder – med det ret seje navn optisk stimuleret luminescens – har forskerne nu fundet ud af, at vores forfædre svingede stenværktøjet i regnskoven for 150.000 år siden.

Dr. Eslem Ben Arous fra National Center for Human Evolution Research (ja, det lyder lige så nørdet, som det er) understreger, at fundet udvider vores viden om menneskets aktiviteter i området.

Tidligere var det ældste bevis på menneskelig tilstedeværelse i regnskove fra Sydøstasien og kun 70.000 år gammelt. Så ja, Vestafrika har lige sat rekorden!

Regnskovens hårde vilkår

At bo i regnskoven dengang må have været som at kaste sig ud i Survivor på hardcore mode.

Mellem tæt vegetation, farlige dyr og et klima, der skiftede som en teenager i tøjkrise, skulle de første mennesker virkelig have styr på deres overlevelsesinstinkter.

Professor Eleanor Scerri fra Max Planck Institute for Geoanthropology påpeger, at den økologiske diversitet har spillet en nøglerolle i vores arts udvikling.

Hun stiller det ret spændende spørgsmål:

Hvordan påvirkede vores tidlige ekspansioner egentlig de planter og dyr, vi delte regnskoven med?

Dette fund er mere end bare oldgamle sten og støvede skeletter.

Det viser, at vores forfædre var i stand til at tilpasse sig ekstreme miljøer længe før, vi troede det muligt.