Filmanmeldelser
127 Hours
Fængslende drama fra instruktøren af Slumdog Millionaire
Drengerøvs faktor: 70 %
(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)
Original titel: 127 Hours
USA/UK, 2010
Instruktøre: Danny Boyle
Medv: James Franco, Kate Mara, Amber Tamblyn, Sean Bott, Koleman Stinger og Treat Williams
Genre: Drama/Thriller/Adventure
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 94 min.
Premiere dato: 3. februar 2011
Bio distributør: Twentieth Century Fox
127 Hours – Trailer
Forestil dig at du er lidt af en vildbasse, der elsker at være ude i ødemarken og prøve grænser af. På en vandretur i den barske Bluejohn Canyon går alt dog gruelig galt. Du falder ned i en kløft og får din arm i klemme mellem bjergvæggen og en kæmpemæssig sten. Der er ikke en sjæl i miles omkreds, du har ingen mobil og du har ikke fortalt nogen som helst, hvor du er. Hvad gør du nu..?
127 Hours er den sandfærdige historie om bjergbestigeren Aron Ralston, der i 2003 kom ud for et uheld, der ændrede hans liv for altid. James Franco leverer en blændende præstation i den altoverskyggende hovedrolle, som den desperate bjergbestiger, vis eneste ønske er at overleve dette mareridt. I knap 70 min er Franco eneste mand på lærredet og guider publikum gennem en følelsesmæssig rutsjebane.
127 Hours er en livsbekræftende historie om viljestyrke, livsmod og den menneskelige psyke. Instruktøren Danny Boyle formår, at holde publikum underholdt gennem filmens 90 minutter, ved at blande dramaet i kløften med en god portion humor og passende sentimentalitet. Det virker og på trods af den barske historie, forlader man faktisk biografen i ganske opstemt sindsstemning.
Filmen er nomineret til hele 6 Oscars, blandt andet for bedste mandlige hovedrolle til James Franco, som ironisk nok også er vært (sammen med Anne Hathaway) ved ceremonien. Selvom favoritten til denne pris er Colin Firth som King George VI i The Kings Speech, så kan Oscar komiteen sagtens overraske og give statuetten til dette unge, lovende skuespil talent. Her på Connery.dk krydser vi fingre og ønsker Franco held og lykke.