Det overnaturlige og livet efter døden er et emne, som bliver diskuteret millioner af gange – og man kommer aldrig i nærheden af nogen konkret afslutning på diskussionen. Du har et billede som bevis? Det kan være manipuleret med. Du har oplevet det selv? Det kan bare være en historie. Du har en videooptagelse? Du kan have haft andre til at hjælpe dig.
Uanset hvad, så har man aldrig rigtig et bevis, med mindre du har overbevist andre eller selv har oplevet noget på egen krop.
Hvis du hører til gruppen af mennesker, som har en mistanke om, at der findes spøgelser, genfærd og nulevende levn fra fortiden, så bør du nok ikke nappe en overnatning på et af disse hoteller. Her skulle der eftersigende stadig være godt gang i spøgelsesaktiviteterne!
Hotel Monteleone (New Orleans, Louisiana)
Dette hotel er verdenskendt for sine utallige historier om gæster, som har stødt på nogle af de ‘tidligere’ gæster, der vandrer rundt i opgange og værelser. For nyligt oplevede en gæst at se en nøgen mandeskikkelse vandre rundt i værelset op til flere gange – med en klam fjermaske som den eneste form for beklædning. Flere har bekræftet at høre en jazzsanger synge om natten, mens andre har oplevet at støde på et mystisk barn, som forsvinder, når man kigger det ind i øjnene. Flere har også set en mand arbejde på en gammelt bornholmer-ur i lobbyen – som ikke er hyret til jobbet.
The Driskill (Austin, Texas)
Den første ejer af det historiske hotel, Jesse Lincoln Driskill, menes at hjemsøge bygningen, da flere af gæsterne har spottet hans tilstedeværelse. Desuden begik en kvinde selvmord på hotellet tilbage i tiden, og hun skulle eftersigende have valgt at blive på hotellets fjerde sal, da man ofte har hørt en sagte hvisken, og ikke mindst en uhyggelig gråd rundt omkring på salen, ifølge personalet.
Hollywood Roosevelt (Los Angeles, California)
Med så verdensberømt et hotel, så er man også nødt til at have en lidt speciel historie – hvad enten den er legit, eller blot opdigtet for at gøre stedet mere historisk interessant. Hotellet har eftersigende været så god en oplevelse for selveste Marilyn Monroe, at hun har valgt at slå sig ned på stedet permanent – selv efter hendes død i 1962. Flere gæster har set hendes refleksion i lobbyområdets store spejl – som i gamle dage stod på hendes suite. Og hotellet har desuden ofte flakkende lys, vandhaner der tænder uden grund og hele pakken.
Bowery Hotel (New York, New York)
Dette hotel har også oplevet sin del af hjemsøgte eskapader, men et bestemt scenarie viser sig at vende tilbage rigtig mange gange. Omkring kl. 01.00 om natten er elevatoren kendt for at være ude af kontrol og bevæge sig frit omkring på hotellet – uden at nogen har trykket på knapperne. Enten har de en røvsyg elektriker, eller også er der noget om snakken.
Omni Parker House Hotel (Boston, Massachusetts)
Endnu et eksempel på den tidligere ejer som vender tilbage for enten at passe på hotellet, eller for at sørge for, at de nye ejere ikke tror, de er noget. Den første ejer af hotellet, Harvey Parker, var kendt som noget af en perfektionist, og derfor har man måske valgt at blive tilbage som observatør – han er ofte blevet spottet på 10. sal og mere specifikt i rum nr. 1078.
Hotel Queen Anne (San Francisco, California)
Hotellet har bevaret sin historiske, victorianske stil, hvilket i sig selv ser über creepy ud. Selve hotellet er overøset af spøgelseshistorier – mest ’populær’ er spøgelset af Mary Lake. Tidligere i historien var hotellet en skole, hvor den kvindelige rektor, Mary Lake, havde sit hovedkontor i det, der nu er værelse nr. 410. Frk. Lake skulle stadigvæk hjemsøge værelset, så med mindre du har en fetich om kvindelige lærere og rektorer (døde, selvfølgelig) fra skolen, så skal du nok holde dig væk fra værelset.
The Ellis Hotel (Atlanta, Georgia)
Før hotellet fik sit nuværende navn, hed det The Winecoff. Det originale hotel oplevede en horribel brand tilbage i 1946, hvor hele 119 mennesker mistede livet i flammerne. Efter hotellet blev genopbygget og nye gæster er strømmet til, har mange af de overnattende oplevet mystiske ting – flere har set ansigter og kropsfigurer stående rundt omkring på hotellet, mens andre har bemærket en lugt af brand og røg. Andre har om natten hørt øredøvende tumult udenfor døren, som om nogen stadigvæk prøvede at flygte væk fra hotellet – men ingen gæster har været ude på gangen de nætter.
The Drake (Chicago, Illinois)
Hotellet fik sig noget af en åbningsfest tilbage i 1920. Bygningen blev indviet nytårsaften og alle var mødt op til fest og glade dage – en bestemt kvindelig gæst klædt i rødt havde derimod sit livs værste aften, da hun opdagede sin mand i seng med en anden kvinde, hvorefter kvinden i rødt sprang ud fra bygningen og begik selvmord. Den dag i dag bliver den ’røde’ kvinde stadigvæk spottet rundt omkring på hotellet.
Kahler Grand Hotel (Rochester, Minnesota)
Dette hotel er forbundet til en lægeklinik, Mayo Clinic, længere nede af gaden, så ofte er mange af patienterne også indlogeret på hotellet. I 1977 besøgte en kvinde ved navn Helen Voorhees (Dude, fredag d. 13., right?) Brach hotellet for et almindeligt lægetjek. Hun betalte sine regninger, tjekkede ud af hotellet, men blev aldrig set igen. Flere af gæsterne på hotellet har i eftertiden set en kvinde i elevatoren, som forsvinder for øjnene af dem – en kvinde, som mange mener lignede frk. Brach på en prik.
Meeting Street Inn (Charleston, South Carolina)
Dette hotel er kendt for sine hyggelige omgivelser og afslappende feriefaciliteter. Den rummer desværre også nogle ret mystiske egenskaber – visse gæster har oplevet at blive låst ind i værelse 303 ud af det blå, mens andre har oplevet at se et bizart genfærd i de tidlige morgentimer. Og som så mange af de andre historier, som har flere gæster spottet de første ejere af hotellet vandre rundt omkring i gangene.
Green Mountain Inn (Stowe, Vermont)
På dette hotel er væreste 302 blevet verdenskendt. Hvis du går tæt på døren, så skulle man eftersigende kunne mærke den velkendte kuldegysning, som er kendetegnet ved spøgelsers nærvær. Lytter man på døren, så vil måske kunne høre steppelyde, som forbindes med en tidligere stepdanser Boots Berry. Boots Berry blev født i værelset i 1840 og blev anset som lidt af en helt i området – han havde en forfærdeligt alkoholproblem, men i sin brandert fik han reddet en lille pige, som var strandet på taget. Han styrtede selv i døden efter sin heltegerning, og menes at hjemsøge hotellet og værelset den dag i dag.