Verden
11 år og milliarder senere: Verdens største solkraftværk lukker ned
Spejlene koncentrerede solens lys så kraftigt, at fugle, der fløj forbi, spontant blev grillet midt i luften.
I en solbeskinnet ørken langt væk fra civilisationen blev et af verdens mest ambitiøse vedvarende energi-projekter født: Ivanpah.
Gigantisk, futuristisk og lige så skinnende som Elon Musks ego. H’
er skulle hundredtusindvis af computerstyrede spejle reflektere solens stråler ind på tre gigantiske tårne, der kogte vand og drev en turbine.
Elegant? Absolut. Effektivt? Not so much.
Nu, 11 år efter åbningen, pakker ejerne deres drømme sammen og efterlader en glitrende ørkeninstallation, der bedst kan beskrives som en milliarddygtig eksperimentalkunst.
En plan så god, at den næsten virkede
Da Ivanpah åbnede i 2014, blev det hyldet som en revolution inden for grøn energi. USA’s energiminister, Ernest Moniz, kaldte det dengang “et symbol på den spændende udvikling i solindustrien”.
Hvad han glemte at nævne, var, at teknologien bag solkraftværket var dyrere end en Tesla med samtlige tilvalg.
Planen var simpel (på papiret):
- Sæt tusindvis af computerovervågede spejle i Mojave-ørkenen.
- Fokuser solens stråler på tre gigantiske tårne fyldt med vand.
- Kog vandet til damp, kør en turbine og lav grøn energi.
Men så kom virkeligheden ind i billedet – og virkeligheden er, som bekendt, sjældent venlig mod store, dyre eksperimenter.
Hvad gik galt? Spoiler: Alt
1. Teknikken var dyr og upraktisk
Det krævede en nærmest overnaturlig præcision at holde alle spejlene justeret rigtigt – og selv små fejl resulterede i, at solens kraft blev sendt alle andre steder hen end lige ind i tårnene.
2. Solpaneler blev pludselig virkelig, virkelig billige
Da Ivanpah blev planlagt, var solcellepaneler stadig dyre. Men så skete der noget uventet:
Priserne på almindelige solceller faldt hurtigere, end man kunne sige “økonomisk forlis”, og de blev langt mere effektive end de teknisk komplekse spejlkonstruktioner.
3. Ørkenen viste tænder
Man skulle tro, at en øde ørken var perfekt til solenergi.
Og ja, solen skinner – men Mojave-ørkenen er også hjemsted for truede ørkentotter og masser af fugle. Hvilket bringer os til det næste problem …
4. Fuglesteg – bogstaveligt talt
Det viste sig, at Ivanpah havde en ret uheldig bivirkning: Spejlene koncentrerede solens lys så kraftigt, at fugle, der fløj forbi, spontant blev grillet midt i luften.
Naturforkæmpere kaldte det “fugledødszonen”, og efterhånden var det svært at se projektet som en miljøvenlig sejr, når man samtidig lavede en ufrivillig drive-in-grill for måger og rovfugle.
Nu hvor Ivanpah officielt kaster håndklædet i ringen, opstår spørgsmålet: Hvad gør man med en forladt solkraftgigant?
Ejerne overvejer at genanvende stedet til en anden type solenergi – forhåbentlig en, der ikke kræver, at man omdanner fugle til friterede snacks.