Krig
1000 dage i Russisk fængsel: Ukrainsk soldat fortæller om tæsk og popmusik
Gudilin var før krigen journalist, men blev indkaldt til reserven i Ukraines territoriale forsvar.
En ukrainsk krigsfange hævder, at russiske vagter satte popmusik på anlægget, før de gik i gang med at tæske fangerne.
Rusland er berygtet for sin brutale behandling af krigsfanger, og Kyiv har tidligere rejst en straffesag efter offentliggørelsen af optagelser, der viser russiske krigsforbrydelser i Donetsk-regionen.
1.000 dage i russisk fangeskab
Oleksandr Gudilin, 34, blev taget til fange den 12. april 2022, da han forsvarede sin hjemby Mariupol under Ruslands invasion af Ukraine.
I et interview med The Sunday Times fortæller han, hvordan han tilbragte næsten tre år som krigsfange i det russiske fængselssystem, før han blev løsladt i december 2024 under en af de største fangeudvekslinger siden krigens start.
Her blev 150 soldater fra hver side frigivet.
Gudilin var før krigen journalist, men blev indkaldt til reserven i Ukraines territoriale forsvar.
Efter invasionens begyndelse blev han sendt til fronten og kæmpede mod russiske styrker, indtil hans enhed blev beordret til at overgive sig.
Han blev sparket i nyrerne ved ankomst til den russiske base og blev derefter sendt på, hvad han selv kalder, “en tour gennem Den Russiske Føderation”, fra det ene fængsel til det næste.
Her blev han udsat for gentagne tæsk med knytnæver og metalrør, og sult var konstant.
Læs også:
Musik og vold et brutalt ritual
Ifølge Gudilin var det en fast rutine: Russiske vagter spillede popsangen “Forever Young, Forever Drunk”, mens en kommandant valgte, hvem der skulle have tæv den dag.
Det skete, mens fangerne spiste, klædte sig på eller forsøgte at falde i søvn. En celle blev endda fyldt med tåregas, efter en fange klagede over kulden.
Senere blev han overført til et fængsel i Horlivka i det besatte Donetsk, hvor volden var mindre, og han fik lov at tale med andre og deltage i undervisning.
Mod slutningen af 2024 fik han tilbuddet om at blive udvekslet, en proces, han beskriver som “tilfældig”.
Efter løsladelsen ønskede han i første omgang at vende tilbage til hæren, men besluttede sig senere for at lade være.
“Der kan ikke laves våbenhvile med Rusland,” siger han. “De følger aldrig nogen aftaler. Hvis vi giver dem tid, bruger de det bare på at blive stærkere og vende tilbage.”
Læs også: