Verden

10 vilde ting Trump gjorde i løbet af sidste uge

Det kan nogle gange være svært at følge med Trump. Selvom han er 78, har han fart på.

10 vilde ting Trump gjorde i løbet af sidste uge
Foto: The White House, Public domain, via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 14. april 2025

Torsdag lavede Donald Trump det, som flere kalder det største politiske kursskifte i moderne amerikansk historie.

Efter at have tordnet mod alverdens lande med sine monster-tariffer, trykkede han pludselig på pauseknappen.

Men i stedet for at lade det synke ind, gik Trump og Det Hvide Hus i fuld “flood the zone”-mode og smed alt fra brusehoveder til hævnmemoer på bordet.

Her er de 10 mest sindssyge ting, han nåede på bare ét døgn i sidste uge.

Den største U-vending i moderne politik

Efter at have sagt gang på gang, at tarifferne ikke var til forhandling, annoncerede Trump pludselig en 90-dages pause på størstedelen af dem.

Og det skete selvfølgelig på Truth Social, ikke gennem officielle kanaler. Markederne lettede med det samme.

Finansminister Scott Bessent lignede en mand, der netop havde overbevist verdens mægtigste mand om ikke at trykke på den økonomiske selvmordsknap.

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Sagde “ingen pause” mens han planlagde en pause

Trump indrømmede selv, at han allerede overvejede pausen, da han postede “THIS IS A GREAT TIME TO BUY!!! DJT” tidligere på dagen.

Da han blev spurgt, hvornår idéen dukkede op, sagde han: “Jeg tænkte på det her til morgen. Vi skrev det bar fra hjertet.”

Ingen advokater, ingen plan. Bare Trump og en mavefornemmelse.

En strategi eller et panisk modsvar på markederne?

Bessent påstod bagefter, at det her havde været planen hele tiden.

Men Trump selv forklarede, at han traf beslutningen, fordi folk var blevet “yippy” og “bange”.

“Yippy” er Trumps eget udtryk for, når folk fejler et simpelt golf-put. Altså: markederne snublede og Trump reagerede.

Det er ikke en forhandling, indtil det er det

Spurgt om, hvorfor han havde nægtet, at toldsatserne var et forhandlingsredskab, svarede Trump: “Det er ikke en forhandling, før det er det.”

Det er muligvis det mest Trump’ske svar nogensinde, og et citat, der burde stå broderet på væggen i Det Ovale Kontor.

Tarifferne på medicin og stål står ved magt

Trump fastholder stadig told på stål, biler og, mere opsigtsvækkende, medicin.

Fordi intet siger “America First” som dyrere lægemidler.

Han gentog i Det Hvide Hus, at han stadig planlægger at lægge importskat på medicin. Den idé er dårlig, at man næsten savner Obamacare.

Gav markedet æren for sit flipflop

Trump kaldte kursstigningen efter hans udmelding for “den største stigning i aktiemarkedets historie.”

Han sagde det som noget positivt, ikke som et hint om, at hele hans oprindelige strategi var en økonomisk katastrofe.

“Hvis vi fortsætter, er vi tilbage hvor vi var for fire uger siden.” Jeps. Og måske endda endnu længere, hvis han bare trækker sig.

Udsendte 15 præsidentielle erklæringer

Som klassisk damage control begyndte Trump og Det Hvide Hus at overdøve overskrifterne om toldpausen med et sandt bombardement af nyheder.

Ikke én, ikke to, men hele 15 præsidentielle erklæringer blev sendt ud om alt fra “Education and Sharing Day” til krigsfangernes mindedag.

Næppe tilfældigt. Når man ikke kan styre narrativet, så drukner man det.

Gentog valgløgne og smed konspirationer ud

Trump hævdede igen, at valget i 2020 var “bevist” rigget (det er det ikke), og at Nancy Pelosi har “tilstået skyld” i stormen på Kongressen 6. januar (det har hun heller ikke).

Derudover påstod han, at folk havde skrevet benådninger i hans navn, uden hans viden, på hans sidste dag i embedet.

Alt sammen uden dokumentation.

Skrev under på dekret om bedre brusebade

Trump underskrev en ny bekendtgørelse, der skal fjerne vandbegrænsninger for brusehoveder.

“Jeg skal stå der i 15 minutter, før mit smukke hår bliver vådt,” sagde han og tilføjede: “Det drypper bare. Det er latterligt.”

Nu skal amerikanere igen kunne tage lange bade med god samvittighed og masser af vandtryk.

Gik i hævntilstand mod sine gamle fjender

Trump skrev under på to direktiver, der sætter Justitsministeriet til at undersøge to tidligere embedsmænd: Miles Taylor og Chris Krebs.

Han vil også fratage dem sikkerhedsgodkendelse. Det sker som led i en bredere hævnkampagne mod personer, han mener modarbejdede ham i første embedsperiode.

Trump kaldte Taylor for “en forræder” og sagde, at hans afsløringer var “som spionage”.

Taylor svarede, at Trump netop beviser hans pointe: “Uenighed er ikke forræderi. Amerika er på vej ned ad en mørk sti.”

Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”

Læs også: Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”

Trump nedlægger center mod disinformation: Kalder det censur

Læs også: Trump nedlægger center mod disinformation: Kalder det censur