At blive far er en af de vildeste oplevelser i livet – og det er ikke nødvendigvis fordi, du pludselig skal jonglere søvnmangel, bleer og en konstant følelse af at være bagud.
Nej, det er fordi at intet kan forberede dig helt på de små (og store) ting, der følger med. Efter det første år i manegen som far, får du her er 10 ting, ingen gad fortælle dig, før du stod der med en lille version af dig selv i armene. Og til alle de mere erfarne fædre – jeg ved det: I know nothing yet.
1. Du bliver besat af lort 💩
Før du blev far, var “hvor tit og hvordan nogen skider” ikke noget, du brugte tid på at tænke over. (Forhåbentligt) Nu? Muligvis dagens vigtigste statusopdatering.
Er det for løst? For hårdt? For sjældent? Hvor meget?! Har det den rigtige farve? Har jeg lort på mit ærme lige nu? (Ja, det eller babymad).
2. Søvn er en luksus – men du lærer at leve uden
“Få din søvn, mens du kan,” sagde de.
Du troede, de overdrev. Det gjorde de ikke.
Søvnmangel rammer hårdere end tømmermænd, men på en eller anden måde lærer du at fungere alligevel. Den første tid er én lang zombie-tilstand. Og lad mig endelig ikke komme i gang med søvnmangel med tømmermænd. Holy f.
3. Du kommer til at græde over de mærkeligste ting
Troede du, du var lavet af sten? Nope. Du er en følsom lille mand nu.
Dit barn siger “dada” for første gang? Glædes tårerne trænger sig på.
De rækker deres små arme op for at blive løftet? Stik mig en serviet.
De falder og slår sig? Heartbreak.
Før du ved af det, sidder du og flæber over gensynet med en gammel Disney-film, fordi du nu kan dele den nostalgi fra din barndom med dit eget afkom. Jovist, jeg har slet ikke lige så let til tårer som min bedre halvdel – men følelserne sidder bare løsere nu.
4. Alt er farligt nu
Hvorfor har vi et sofabord med skarpe kanter?
Hvorfor er alle møbler lavet af hårdt træ?
Hvorfor ligner stuegulvet en dødsfælde?
Og hvorfor har vi ikke fået sat børnelås på dét køkkenskab endnu!
Før du blev far, tænkte du ikke over det. Nu ser du livsfarlige trusler overalt.
5. Dit sexliv bliver… anderledes
Her er sandheden: Søvnmangel + baby + konstant afbrydelser = mindre tid til lagengymnastik. Det er i hvert fald min erfaring.
Men når det så sker? Det føles som en episk mission i Mission Impossible, hvor timingen skal være perfekt, babyen skal sove dybt nok, og du skal ignorere, at babyalarmen står og lyser som en rød alarmklokke. Eller selvfølgelig – det lange seje træk inden ungen kan passes af andre – uden mor og far i nærheden.
6. Babyting overtager dit hjem
Troede du, du havde kontrol over dit eget hjem? Forkert. Babyting og legetøj kommer til at invadere ALLE rum.
Dit stilrene hjem bliver hurtigt omdannet til et inferno af farverige plastikdimser, bamser, og legetøj, der spiller forfærdelig musik på de mest upassende tidspunkter.
Glem alt om at gå barfodet gennem stuen efter mørkets frembrud – træd på en Duplo-klods klokken 02:00, det får dig til at overveje ret nøje hvornår lossepladsen åbner igen.
7. Du lærer at multitaske på et helt nyt niveau
Hvem vidste, at du kunne lave kaffe med én hånd, skifte en ble på rekordtid og balancere en baby på hoften, mens du svarer på mails?
At være far gør dig til en effektiv multitasker.
8. Du får et nyt syn på dine egne forældre
Pludselig forstår du alle de ting, dine egne forældre gjorde. Hvorfor din mor altid var træt. Hvorfor din far kunne flippe ud over de mindste ting.
Og vigtigst af alt: Hvorfor de sagde “vent til du selv får børn” – for nu giver det mening.
9. Du vil aldrig kede dig igen – men du får heller aldrig ro
Kedede du dig nogensinde før? Det kommer ikke til at ske igen.
Hver dag er fyldt med nye små udfordringer, uanset om det er babyen, der pludselig har lært at kravle op i ting, den ikke burde, eller en improviseret sangtime, fordi klokken 04:30 åbenbart er det perfekte tidspunkt at teste stemmebåndene på.
10. Det er det vildeste og mest fantastiske, du nogensinde kommer til at opleve
Ja, det er hårdt. Ja, du får for lidt søvn, for meget kaffe og konstant lort på fingrene.
Men så kigger de på dig med de der små øjne og smiler. Eller de lægger sig op ad dig og falder i søvn.
Og lige dér ved du, at alt er det hele værd. (Jeg elsker dig lille mand)