Connery

10 spørgsmål, du måske også har glemt at finde svar på inden en jobsamtale

Virksomheden. Dem, du søger et job ved. De er vel også ret vigtige, ikke?

Når man skal forberede sig til en jobsamtale, er der meget, der skal tages stilling til. Først og fremmest skal man helst brillere med et slående CV. Derudover skal man også gerne give et godt førstehåndsindtryk med det rigtige tøj. Og så vil du gerne virke både ydmyg, men initiativrig. Selvstændig, men god til at samarbejde. Smilende, men stadig seriøs. Og altsammen helst på én og samme tid. Der er en masse forberedelse, og fordi der er så meget, kommer det hele hurtigt til at handle om én selv - det er trods alt mig, vi skal snakke om til samtalen. Det betyder desværre bare, at man i sin hast kan komme til at glemme en vigtig ting: Virksomheden. Dem, du søger et job ved. De er vel også ret vigtige, ikke?

Selvfølgelig ved du, hvem de er - du har trods alt søgt et job der. Men har du søgt mange jobs i samme branche, kan det også være svært at skelne dem fra hinanden. Derfor kan det være en rigtig god idé at sætte sig grundigt ind i virksomheden, inden du kommer til samtale. Det viser, du har gjort dig tanker bag denne specifikke virksomhed, og at det ikke bare er endnu en samtale for dig. 

Vi har her samlet 10 spørgsmål, som du kan prøve at besvare, inden din næste jobsamtale - så burde du være godt dækket ind!

1. Hvad laver virksomheden?

2. Hvem er deres kunder?

3. Hvem er deres konkurrenter?

4. Hvor stort er firmaet?

5. Hvor gammelt er det? 

6. Har virksomheden afdelinger andre steder - i så fald hvor?

7. Hvad er titlen på det job, du søger? 

8. Hvem ejer virksomheden? 

9. Hvem er medarbejderne? Hvad kan du lære om dem på hjemmesiden/LinkedIn?

Og sidst, men ikke mindst:

10. Hvorfor har du valgt at søge et job ved netop denne virksomhed? 

Hvis du har svarene på disse spørgsmål fastlåst i hukommelsen, er du ret sikret på, at samtalen forløber uden alt for pinlige spørgsmål, du burde kunne svare på, og så har du tid til at koncentrere dig om at sælge dig selv og alle dine kompetencer.

Held og lykke! 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce