Gallery

10 kampvogne fra Den Kolde Krig, der stadig kan knuse moderne fjender

Gamle uopslidelige bæster.

De blev bygget i en tid med atomparanoia, jerntæppe og stive uniformer. Men selvom mange kampvogne fra Den Kolde Krig burde være for længst parkeret på museum, så ruller flere af dem stadig ud i mudderet med tårnet højt – og nogle af dem er direkte farligere end moderne pansere til trods for alverdens digitale lir og kompositrustning.

Vi har samlet 10 af de mest frygtindgydende, sejlivede og slagkraftige kampvogne fra Den Kolde Krig, der stadig kan give enhver modstander tics – og måske endda overleve i en moderne konflikt.

T-72 – Den russiske arbejdshest fra helvede

Den blev masseproduceret som bolsjevikkernes svar på vestlig teknologi – og den er stadig i kamp den dag i dag. Den er ikke køn, og komfort er et fremmedord, men dens 125 mm kanon taler stadig et sprog, alle forstår. Billig, simpel og effektiv – T-72 nægter at dø.

Leopard 1 – Tysk effektivitet, før det blev sexet

Det her var før Leopard 2 blev stjernen – men Leopard 1 kan stadig køre fra mange nyere vogne. Høj mobilitet, præcision og tysk mekanik, når det er bedst. Den bruges stadig i en række lande, og kan med moderne opgraderinger levere en gedigen omgang øretæver.

M60 Patton – USA’s gamle muskelbundt

Den kom lige efter Koreakrigen og var amerikanernes mellemleder i panserafdelingen i årevis. Den blev udrangeret af det amerikanske forsvar, men Egypten, Tyrkiet og flere andre har stadig deres M60’ere klar. Tung, klassisk og med et design, der lugter af kolde cigarer og oliefingre.

T-55 – Den lille djævel, der bare bliver ved

T-55 er måske den mest producerede kampvogn nogensinde. Den har været med i alle krige siden 60’erne og bliver stadig set i konflikter i Mellemøsten og Afrika. Den kan ikke meget, men det den kan – det gør den. Og for en ældgammel kampvogn, er det ret skræmmende.

Chieftain – Britisk arrogance på bælter

Englænderne kastede alt, hvad de havde af rustning og ildkraft i denne 60’er-krabat. Resultatet? En tung, halvtræg, men brutalt slagkraftig kampvogn med en 120 mm riffelkanon, der stadig kan gøre ondt. Den lever endnu i Iran (af alle steder), hvor den er blevet modificeret til ukendelighed.

T-80 – Sovjet’s turbo-svar på NATO

T-80 var den første sovjetiske kampvogn med gasturbine – hvilket betyder hurtighed og støj som en jetjager på larvefødder. Den har været brugt i Ukraine-krigen, og selvom den sluger brændstof som en drikker efter lukketid, kan den stadig lave ravage.

AMX-30 – Frankrigs glemte muskelbil

Lettere end mange af sine konkurrenter og designet med fokus på bevægelighed frem for pansring. Den franske AMX-30 havde ikke den tykkeste hud, men kunne ramme hårdt – og blev brugt i alt fra Gulfkrigen til Balkan. Et lidt overset bæst, der stadig holder.

Type 59 – Kinas retro-T-55 med bid

Kopieret direkte fra sovjetiske T-55’ere, men forfinet over tid. Type 59 har været rygraden i Kinas panserstyrker i årtier og sælges stadig til lande, der ikke lige har råd til noget nyt. Billig og tilpas ond til at få respekt.

Merkava Mk. I – Israelsk ørkenkonge

Merkava-serien er kendt for sin uortodokse konstruktion med motorrummet foran for at beskytte besætningen. Mk. I blev introduceret i slut-70’erne og har stadig nogle få tjenestegørende enheder. Ikke den hurtigste, men en sand krigsmaskine i de rette hænder.

Centurion – Den britiske oldtimer, der nægtede at trække sig tilbage

Centurion kom lige efter Anden Verdenskrig, men blev for alvor brugt under Den Kolde Krig. Den blev opgraderet igen og igen, og versioner af den blev brugt helt op i 2000’erne i fx Sydafrika. Tænk på den som pansernes svar på AC/DC: gammel, men stadig tung og relevant.