10 julegaveønsker til gastromanden
Et par nye gadgets til køkkeneksperimenterne?
Hvis du går og pusler lidt med den ædle madlavningskunst i hjemmet, så finder ud også hurtigt ud af, at der findes alskens legetøj på markedet, som hurtigt kan gøre madeksperimenterne lidt sjovere.
Vi har samlet 10 forskellige julegaveideer til gastromanden, som kan bidrage med lidt ekstra lir i køkkenskabene!

Røgpistol
Nem lille gadget, som kan bringe forskellige nuancer af røgsmag ind i din madlavning, uden at du skal tænde det helt store hø-bål eller aktivere røgalarmen!
Pris: 399,95 kroner

Champagnesabel
Der er noget fedt over at åbne champagnen med et rent snit gennem flasken med et sværd i hånden - og denne her er en ordentlig krabat med fede detaljer, som nærmest minder lidt om et moderne pirat-sværd!
Pris: 400 kroner

Stegepande 28 cm
Timm Vladimirs nye køkkenserie byder på mange interessante upgrades til køkkenet, men den helt store vinder er hans stegepande, som med de nye overfladeteknologi gør, at du kan bruge metalredskaber - UDEN at sliplet-belægningen ødelægges!
Pris: 599 kroner

Commandante
Kaffekværne findes i mange udformninger, men denne sag i rustfrit stål tager kegler. Den har nytænkende koniske udformninger på kværnebladene, som gør, at du kan få det ønskede kafferesultat til alt fra espresso til stempelkande.
Pris: 1800 kroner

Granit-morter
Hvis du efterhånden har opdaget, hvor meget bedre smag man får, hvis man kværner sine egne krydderier - så er denne tunge sag perfekt til at knuse alle dine krydderier og rubs i den helt rigtige konsistens.
Pris: 129,95

Læder-forklæde
Forklædet har i mange år haft et lidt dårligt ry, når man tænker på alle de usmagelige variationer af 'kiss the cook'-konceptet - her får du fingrene i et lækkert læderforklæde fra Timm Vladimirs køkkenserie, som er drøj i brug og i samme ombæring med alt andet læder bliver pænere med tiden.
Pris: 1199 kroner

XO Karaffel og 2 whiskyglas
Mangler du lidt krystalglas til at servere dine dyre dråber til vennerne til nytår? Denne karaffel har et lækkert, minimalistisk design, som egner sig perfekt til gentleman-loungen og de gyldne dråber fra din sidste whisky-investering!
Pris: 499 kroner

5,5 liters gryde
Nogle gange skal man bare have basis-tingene i orden - og her kan du få en robust gryde fra Enkel-serien. Og som navnet antyder - så er det en simpel, velfungerende gryde, som har en høj kant og plads til 5,5 liter. Så skal der koges suppe!
Pris: 349,95 kroner

Saftkoger
Hvis du er selvforsyningstypen, så ved du også, at 2019 har været et godt bærår - hvis du er til at forvandle de lækre sommerfrugter til læskende drikke, så kan en specialdesignet saftkoger sørge for, at du får alle de vigtige dråber ud af sommeren til gemmeren!
Pris: 799 kroner

Darth Vader-støbejernsgryde
LeCreusets støbejernsgryde i Darth Vader-stil blev revet væk fra hylderne - men heldigvis har den store efterspørgsel på den ellers limiterede udgave gjort, at du kan skrive dig op til den og så vil der bliver produceret et nyt antal!
Pris: 2499 kroner