Connery

10 alt for overvurderede ting

Der findes bare ting, der får langt mere credit, end de fortjener

Der findes ting, der får meget opmærksomhed, fordi det er godt. Det kan være lækkert, flot eller brugbart - det er ting, der fortjener opmærksomhed. Og så findes der de ting, der ikke gør.. 

10 alt for overvurderede ting

Kongen af Queens

Det kan godt være, den var ret sjov første gang, man så den. Måske også anden gang, når man alligevel bare ligger på sofaen med tømmermænd. Men tredje og fjerde gang? Not so much.. Og når skuespilleren faktisk ikke er til at genkende længere, er det måske på tide at stoppe med at genudsendelserne, i stedet for bare at starte serien forfra, når sidste afsnit er sendt.

Kaffebarer

Ja, kaffe er livsnødvendigt mandag morgen efter en lidt for hård weekend, men hvorfor betale +20 kr for noget, du selv kan lave lige så godt? Det kan selvfølgelig være, du er en af dem, der bestiller en choco-chip-mocha-caramel-vanilla-blended-ice-coffee med ekstra flødeskum, men det har jo aldrig haft noget som helst med kaffe at gøre – det er bare en undskyldning for at bestille en dessert!

ANNONCE
10 alt for overvurderede ting

Protein

En marsbar? Nej, det kan jeg ikke spise, jeg er på kur! Nå, du har tilsat et shitload af protein i og kaldt det en proteinbar? Så er den jo sund! 

Zack Snyder

Han failede med Superman, og den nyt Batman v Superman har heller ikke ligefrem fået et enstemmigt jubelkor. Måske manden egnede sig bedre til at lave store dramafilm? Vi kan ikke bruge et ’episk mesterværk’ til noget; vi vil se damer, død og ødelæggelse – og gerne i den rækkefølge!

Døde folk

Det er trist, når vi mister store, musikalske ikoner, ja, men der er da heller ikke noget, der kan booste deres berømmelse. Pludselig er alle sociale medier plastret til med sangtekster fra Prince, og ’jeg har jo også bare altid været rigtig stor David Bowie fan, hans musik betyder så meget for mig’ er en meget hørt sætning.

ANNONCE
10 alt for overvurderede ting

Donuts

Først var det cupcakes, så blev det macarons og nu donuts. Kagehypen fortsætter, og nu spenderer vi gerne +20 kr for, hvad der basically er en norsk klejne med glasur og drys.

Apple produkter

Det er dyrt. Det er faktisk rigtig dyrt. Og hvor meget fornyelse har vi lige set på mac-fronten? ’Jamen, det er bare super god kvalitet!’ - Ja, men går du ud og brænder 10.000 af på et andet mærke, så får du sjovt nok også ret god kvalitet! Indrøm det nu bare: Du køber det jo kun, fordi du vil vise, du har råd til det!

Glutenfri produkter

Vi er sikkert alle vokset op med rugbrød som noget sundt og nærende. Men nu er det jo nærmest på niveau med hvidt brød, for hey – der er jo gluten i! Nå, du er måske gluten allergiker? For ellers giver det virkelig ingen mening at give langt over det dobbelte for et produkt, der er proppet til randen med kunstige ingredienser, du ikke kan udtale, bare fordi der står ’glutenfri’ på! 

ANNONCE
10 alt for overvurderede ting

Kim Kardashian

Den er måske selvsagt, men helt ærligt – et så overvurderet menneske, skal man lede længe efter. Og selvom snakken ofte går på, at hun egentlig bare er kendt for at være kendt, så snakker vi om hende alligevel, og hun får en masse opmærksomhed. Og se, nu gjorde jeg det igen – det er en ond cirkel!

Light produkter

Nu er vi lidt tilbage til samme problem som med protein. Sukker? Nej, den går ikke. Men aspartam og lignende kunstige sødemidler, der bliver beskyldt for både det ene og det andet, det er helt cool. Så bliver jeg jo i det mindste ikke fed.. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt