Connery

10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos

Hvis du er en af dem, der synes, at gaming handler lige så meget om at grine og have det sjovt, som det handler om strategi og action, så er du kommet til det rette sted. Med udgangspunkt i det virale, kommende spil "Squirrel with a Gun", har vi samlet en liste over 10 spil, der tager absurditet og humor til et helt nyt niveau!

ANNONCE
Squirrel with a Gun - Dee Dee Creations - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Squirrel with a Gun - Dee Dee Creations

1. Squirrel with a Gun (2024)

"Squirrel with a Gun" er et af de nyeste spil, der har taget internettet med storm. I SWAG styrer du et egern bevæbnet med en pistol, og ja, det er lige så dumt, som det lyder. Du kan stjæle snacks fra forbipasserende, kæmpe mod fjender eller bare nyde det kaotiske og physics-baserede gameplay. Hvis du kan lide idéen om at skabe kaos som et lille, bevæbnet egern, så er Squirrel with a Gun lige noget for dig. 

ANNONCE
Goat Simulator - Coffee Stain Studios - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Goat Simulator - Coffee Stain Studios

2. Goat Simulator (2014)

Det er ikke for sjov at forkortelsen GOAT står for Greatest of all time. "Goat Simulator" er spillet, der startede bølgen af bevidst buggy og physics-baserede spil. Her spiller du som en ged og kan gøre alt fra at hoppe over biler til at smadre alt i din vej. Det er utroligt tilfredsstillende at se verden gennem øjnene på en ustoppelig ged, og de uforudsigelige fysikfejl gør det hele endnu sjovere. Det er et spil, der virkelig belønner din indre kaos-elsker.

ANNONCE
Untitled Goose Game - House House - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Untitled Goose Game - House House

3. Untitled Goose Game (2019)

I "Untitled Goose Game" spiller du som en gås, men ikke bare en tilfældig gås. Du er en irriterende én, der elsker at lave ballade i en lille landsby. Målet er simpelt: forstyr landsbyboerne så meget som muligt. Med et enkelt, men sjovt gameplay og charmerende grafik er det umuligt ikke at blive forelsket i rollen som den drillesyge gås.

ANNONCE
Human: Fall Flat - No Brakes Games - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Human: Fall Flat - No Brakes Games

4. Human: Fall Flat (2016)

"Human: Fall Flat" er et physics-baseret puzzle, hvor du kontrollerer klodsede figurer, der ser ud som om de er lavet af gelé. Målet er at navigere gennem forskellige baner fyldt med forhindringer, og det bliver endnu sjovere med multiplayer-muligheder, hvor man kan arbejde sammen eller modarbejde hinanden for at nå målet. Den klodsede styring gør det til en konstant kilde til grin.

ANNONCE
TABS - Landfall - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos TABS - Landfall

5. Totally Accurate Battle Simulator (TABS) (2021)

"Totally Accurate Battle Simulator" (TABS) er et strategispil, hvor du arrangerer forskellige enheder mod hinanden i komiske, physics-baserede kampe. Tænk på det som en parodi på traditionelle strategispil, men hvor resultaterne af kampene altid er uforudsigelige og ofte hylende morsomme. Det er et strategispil, der ikke tager sig selv for alvorligt og er perfekt til dem, der elsker at grine af det absurde.

ANNONCE
Octodad - Young Horses - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Octodad - Young Horses

6. Octodad: Dadliest Catch (2014)

I "Octodad: Dadliest Catch" spiller du som en blæksprutte, der prøver at leve et normalt liv som menneske uden at blive afsløret.

Spillets styring gør det udfordrende at udføre selv de mest simple opgaver, og dets charme ligger i den humor og de absurde situationer, der opstår, når en blæksprutte prøver at passe ind i en menneskelig verden.

ANNONCE
Surgeon Simulator - Bossa Studios - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Surgeon Simulator - Bossa Studios

7. Surgeon Simulator (2013)

Som navnet antyder, er "Surgeon Simulator" et spil, hvor du er en kirurg, eller i det mindste forsøger at være det. Spillet gør det ekstremt svært at udføre operationer takket være de kaotiske controls, hvilket ofte resulterer i groteske og komiske scenarier. Det er et fantastisk valg for dem, der elsker mærk humor kombineret med slapstick-komedie.

ANNONCE
I Am Bread - Bossa Studios - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos I Am Bread - Bossa Studios

8. I Am Bread (2015)

"I Am Bread" er et physics-baseret spil, hvor du spiller som en skive brød på en mission for at blive ristet. Det lyder simpelt, men spillet kræver en masse klodsede manøvrer for at undgå skrald og beskidte overflader. Det er unikt, sjovt og utroligt udfordrende – hvem vidste, at det kunne være så svært at være en skive brød?

ANNONCE
Mount Your Friends - Stegersauraus Software Inc - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Mount Your Friends - Stegersauraus Software Inc

9. Mount Your Friends (2014)

"Mount Your Friends" er et skørt multiplayer-spil, hvor du skal stable mennesker så højt som muligt. Fysikken og styringen er med vilje besværlig.... Det er perfekt til en sjov aften med vennerne, hvor I kan konkurrere om at lave de mest absurde stablinger.

ANNONCE
Totally Reliable Delivery Service - We're Fice Games - 10 absurde spil du skal prøve hvis du elsker kaos Totally Reliable Delivery Service - We're Fice Games

10. Totally Reliable Delivery Service (2021)

I "Totally Reliable Delivery Service" skal spillere levere pakker i en åben verden fyldt med physics-baserede udfordringer. Det er lettere sagt end gjort, da fysikken og styringen ofte resulterer i kaos. Det er en fantastisk mulighed for dem, der elsker co-op spil og slapstick humor, hvor intet går som planlagt.

ANNONCE
Del

Seneste nyt