Verden
1.900 forskere med opråb til Trump: Stop angrebet på amerikansk videnskab
I et åbent brev underskrevet af mere end 1.900 forskere, bliver der nu sendt et direkte nødråb til Det Hvide Hus
Næsten 2.000 forskere advarer nu om, at USA’s videnskabelige fundament er ved at smuldre under Trumps administration.
“Et klima af frygt” breder sig i amerikansk forskning
I et åbent brev underskrevet af mere end 1.900 forskere, herunder medlemmer af de Nationale Akademier for Videnskab, Ingeniørkunst og Medicin, bliver der nu sendt et direkte nødråb til Det Hvide Hus:
Stop de massive nedskæringer i forskningsmidler, før det er for sent.
“Det kan tage årtier at reparere de skader, der er sket på nationens videnskabelige forskning,” står der i brevet, som er gengivet af Der Spiegel.
Forskerne beskriver en situation, hvor institutioner må aflyse forskning, fyre professorer og undlade at ansætte nye ph.d.-studerende.
Forskning i nye sygdomsbehandlinger er blandt de projekter, der allerede er sat på pause.
Samtidig breder der sig ifølge brevet et “klima af frygt” blandt amerikanske forskere, hvor selv ord som “klimaforandringer” fjernes fra publikationer og forskningsansøgninger for ikke at udløse negativ opmærksomhed fra politiske myndigheder.
Læs også:
USA risikerer at miste sin globale førerposition
Brevet er ikke bare en faglig opsang. Det er en direkte advarsel mod konsekvenserne på den lange bane: tabt innovation, forsinket sygdomsbekæmpelse, og et USA, der taber kapløbet om fremtidens teknologi til andre lande.
“Vi har forskellige politiske holdninger, men som forskere er vi enige om, at vi vil beskytte den uafhængige videnskab,” skriver forskerne. “
Vi sender dette SOS som en klar advarsel: Nationens videnskab bliver systematisk afmonteret.”
De advarer om, at andre lande med mere stabile forskningsmiljøer vil overhale USA, ikke kun i teknologi og økonomi, men også inden for forsvar, sundhed og efterretning.
Kort sagt: Det er ikke bare forskning, der står på spil, det er hele nationens fremtidige konkurrenceevne.
Brevet slutter med en klar opfordring: “Stop det massive angreb på amerikansk videnskab.”
Læs også: