Connery

Zlatan Ibrahimovic har netop lanceret sit eget mærke af sportstøj

Zlatan Ibrahimovic knokler hårdt, og ikke blot på at gøre Sverige klar til at vinde EM, men også fordi han i dag har lanceret sit eget tøjmærke. A-Z hedder det, og taglinen er: It's not about the gear. 

A-Z sportswear er et svensk samarbejde der er opstået mellem Zlatan Ibrahimovic og den svenske beklædningsiværksætter Petter Varner, der blandt andet står bag Dressmann. Zlatan er ikke bare mærkets ansigt udadtil, han er også partner i det nye brand. 

A-Z er et mærke der ikke handler om mærket, i hvert fald hvis man skal tage ordene direkte fra Zlatans mund: "Jeg startede ikke op med at spille i high-tech gear på en evigt grøn græsplæne. Jeg startede på en hård gårdsplads udenfor min mors lejlighed, med et stærkt mindset. Det er det mindset der har taget mig på en rejse, der overgår alle folks forventninger. Det er det der har bragt mig til, hvor jeg er i dag" og fortsætter: "A-Z sportswear er skabt til træning af alle slags. Man behøver ikke en masse dyrt gear for at træne hårdt. Det eneste man egentlig har brug for er en t-shirt, et par shorts og et par sko. Derfra er det op til dig. Med et stærkt mindset, kan du opnå lige hvad du vil."

ANNONCE

Missionen for Zlatan, er at gøre træningstøj tilgængeligt for voksne og børn i alle aldre, og vi tolker den tilgængelighed til også at gælde prisen. Zlatan har en tilpas sympatisk figur til at kunne skyde dette projekt i gang, og mon ikke det kommer lettere fra start, end andre fodboldspilleres tøjkollektioner? Jeg tror det. 

Du kan allerede se en forsmag på kollektionen i galleriet ovenover, og herunder kan du følge med i livestream fra afsløringen af kollektionen, kl 17.00. 

ANNONCE

Læs mere om kollektionen på A-Z.com

Update: Kollektionen er tilgængelig for danske kunder nu, på A-Z.com/da

Del

Seneste nyt

Annonce