Connery

William Prince @ Tønder Festival 2017 [Anmeldelse]

Storladen, simpel og majestætisk.

5 ud af 6 stjerner
William Prince @ Tønder Festival 2017 [Anmeldelse]

Hvad skal man forvente, når en kunstner beskrives som: "Med sin bløde baritonstemme har William Prince indtaget prærien med storm."? 
Man kan åbenbart forvente meget, for den sønderjyske marsk blev også indtaget med storm.

Med sine rødder i First Nation-folket, der holder til i Peguis-reservatet nord for Winniepeg på Manitobas prærie, er en del sange en hyldest til sit ophav og traditioner samt det at bryde ud af normen.

Alene bevæbnet med sin guitar formåede William at tryllebinde Telt 2 på en rolig fredag middag. Kunstneren udtrykte selv en slags bekymring over der programsatte tidspunkt (kl. 12.00), men bekymringen gjorde det fremmødte publikum til skamme ansporet af en siddende solist i hopla - og lod endda koncerten gå 20 min over tid. 

Fantastiske historier fra Williams' liv, biddrog til en dejlig intim stemning, mens skyerne sporadisk lod solen skinne ned over teltet.

Det mest intense øjeblik opstod, da William med reference til sin fader, der var død to år forinden, spillede Eddy Boy, alt imens solen brød igennem skyerne, og hele teltet stod oplyst i en nærmest guddommelig aura. En sang der var en hyldest til hans far.

Følelserne sad uden på tøjet hos alle i teltet, og selv en granvoksen mand ved min side måtte tørre en tåre væk - i samme tempo som jeg selv.

Midtvejs i nummeret fortsatte William med en lille beretning og sin far, men måtte afbryde, kigge ned i jorden og bare lade guitarens fingerspil fylde det helt tavse telt. Ved nummerets afslutning, var det en tydelig berørt William, der måtte vende ryggen til publikum og selv overvinde sin sorg og sine tårer. 

Det er præcis dét, musik skal gøre ved folk. Det skal røre publikum helt ind i sjælen og efterlade et dybt indtryk. Lige præcis dét, har William Prince gjort hos mig. 

En kæmpe skam at fulde og knævrende personer med spøjse hovedbeklædninger ikke besidder tilstrækkelig med opdragelse til at holde kæft, når musikken spiller.

ANNONCE
William Prine - Bloom
Del

Seneste nyt

Annonce