Connery

Vil du være far, men ikke i en traditionel kernefamilie? Så søger kanal 4 lige nu mænd til nyt tv-format: Gravid med en fremmed

Læs meget mere om konceptet her

Går du rundt med et brændende ønske at blive far, men uden at hele villa, volvo og vovhund delen hører med? Vil du gerne have et barn, men ikke en kone? Vil du gerne have frihed, men stadig ikke være alenefar? Så er der måske kommet den perfekte løsning til dig. Lige nu søger kanal 4 nemlig mænd til at medvirke i et nyt tv-format Gravid med en fremmed. 

Og hvad går det så ud på? En række danske singlekvinder har af forskellige grunde sagt farvel til tanken om at få børn i en traditionel kernefamilie, men ikke farvel til tanken om at blive mor. Livet som solomor ønsker de heller ikke, da de alle mener, at et barn både har brug for og krav på at have begge forældre i deres liv. De vil altså have en far til deres barn, men ikke en mand. 

Derfor har de nu sagt ja til at deltage i tv-programmet Gravid med en fremmed og igangsætter nu jagten på en far til deres kommende barn. Det skal være en mand, der ligesom dem selv ønsker at blive forælder, men også har givet slip på tanken om den traditionelle kernefamilie. Det skal være en mand, der er klar til at tage aktiv del i et barns opvækst uden nødvendigvis at leve som far-mor-barn under samme tag.

Allerede nu ruller de første casting spots over skærmen, men selve programmerne kan du først forvente at se i 2018. Efter et intensivt forløb med blandt andet familieterapeuter, fertilitetslæger og sociologer skal kvinderne beslutte, hvem af de mænd, de er blevet matchet op med og har lært at kende, der skal være far til deres barn. Det er dog selvfølgelig ikke kvindernes beslutning alene: Manden skal selvfølgelig også sige ja til at blive far, førend drømmen om projekt fælles barn kan begynde.

Lykkes det at få et match, så er det op til de to kommende forældre at blive enige om rammerne for forældreskabet. De skal selv vælge, hvor meget de vil ses under graviditeten, hvordan de fordeler tiden sammen med barnet, det økonomiske og det praktiske, samt hvordan fremtiden skal se ud de næste 18 år, indtil barnet er myndigt.

Kunne du tænke dig at blive far, men ikke ægtemand eller kæreste? Eller vil du bare høre mere om, hvad de egentlig har gang i med det her program? Så skriv til [email protected].

Kunne du finde på at få et barn med en kvinde, du ikke ville være sammen med? 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce