Connery

Ukendt Kunstner, DJ Snake og Thomas Buttenschøn gjorde det smukt på Smukfest 2017

Men lørdagens hovednavn Zara Larsson var skuffende

Selvom øl og god mad er vigtigt, så er det musikken, der trækker folket til på en festival - og med god grund. Der er intet som en god koncert, der kan blive siddende i én i lang tid bagefter, hvis det gøres ordentligt - og det gjorde disse tre for mig. Der er tale om tre vidt forskellige genrer og kunstnere, men de gjorde det alle godt og beviste herved, at der er noget for enhver smag på Smukfest! 

Den, der levede op til forventningerne – og mere til

ANNONCE
Ukendt Kunstner, DJ Snake og Thomas Buttenschøn gjorde det smukt på Smukfest 2017

Kl. 23.30 lørdag aften indtog Ukendt Kunstner Bøgescenerne til et brag af en fest. Jeg havde igennem festivalen snakket med flere, som tvivlede på, at Ukendt Kunstner kunne fylde pladsen op, men det viste sig i den grad, at de tog fejl. Vi er sikkert alle klar over, at Ukendt Kunstner har udtalt, at de indstiller samarbejdet, så måske det havde noget med det flotte fremmøde at gøre? I hvert fald var det en virkelig fed koncert, og da ’Lige Nu’ blev spillet, tror jeg ikke, der var én på pladsen, der stod stille. Jeg er i hvert fald ked af, hvis det er sidste gang, jeg hører Hans Philip og Jens Ole sammen!

Den, der overraskede

ANNONCE
Ukendt Kunstner, DJ Snake og Thomas Buttenschøn gjorde det smukt på Smukfest 2017

DJ Snake stod ikke på min ’must-see’ liste, men eftersom jeg havde tvunget gutterne med til Nik & Jay tidligere (som selvfølgelig også gjorde det magisk), så var det kun passende, at vi tog DJ Snake fredag kl. 01:30 på Bøgescenerne efterfølgende – og det kom jeg slet ikke til at fortryde. I forhold til min skepsis forinden, gik der ikke lang tid, før jeg stod med armene i vejret, og så kom de faktisk ikke ned igen den næste time. Det var en af de vildeste koncerter, jeg har været til, og jeg må nok erklære mig selv vaskeægte DJ Snake fan herefter!

Den, hvor der blev gjort det, han er bedst til

ANNONCE
Ukendt Kunstner, DJ Snake og Thomas Buttenschøn gjorde det smukt på Smukfest 2017

Jeg har haft et lidt ambivalent forhold til Thomas Buttenschøn. Fra at være kæmpe fan er jeg gennem de sidste koncerter og albums blevet skuffet, da jeg synes, Thomas Buttenschøn skal gøre det, han er bedst til: At synge på dansk om dårlig sex og fantastiske mandage. Alligevel dristede jeg mig til koncerten i P3 teltet tidligt onsdag aften kl. 17.15 – og heldigvis gjorde Buttenschøn præcis det, han var bedst til. En af grundene kan måske være, at han tidligere på året blev skilt, og det derfor ikke ville virke passende at synge sange fra hans seneste album, ”Cana’s album”, som var en forsinket bryllupsgave. Skulle det være gået nogens næse forbi, at skilsmissen var grunden til de manglende sange, sørgede Buttenschøn for at oplyse folk med ordene ”Ja, jeg kan godt tillade mig at drikke mig fuld, da jeg ikke længere har en sød kone, der venter derhjemme.”

Den, der skuffede

ANNONCE
Ukendt Kunstner, DJ Snake og Thomas Buttenschøn gjorde det smukt på Smukfest 2017

Og når nu der er nogen, der gør det så godt, så må der jo også altid være en, der gør det knap så godt - og denne gang var det altså Zara Larsson, som indtog Bøgescenerne som hovednavn lørdag aften. Den svenske teenagestjernes sceneshow mindede mest af alt om en indsendelse til børne MGP, og det lod heller ikke rigtig til, at hun fangede folket, med undtagelse af under sangene ’I Would Like’ og ’Ain’t My Fault’. Til gengæld er hun utrolig flot at se på, hvilket da også var grunden til, at jeg (og nok også de to fyre, der kom med halvlumre kommentarer ved siden af mig) blev så længe!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce