Connery

Tror du ikke på gud?!

Jeg blev som de fleste danske børn døbt. Jeg blev også konfirmeret selvom jeg helt ærligt ikke troede på gud

Jeg blev som de fleste danske børn døbt. Jeg blev også konfirmeret selvom jeg helt ærligt ikke troede på gud. Mine forældre vidste godt hvordan jeg havde det med kristendommen, og de gav mig faktisk 2 valgmuligheder. At blive konfirmeret og holde en stor fest med masser af gaver fra familien, eller at undlade konfirmationen og få pengene festen ville have kostet. Jeg er evigt taknemlig for deres rummelighed og forståelse, men når man er 13 år, er det vigtigste desværre at være som alle de andre, så jeg valgte konfirmationen.

Siden da har jeg mødt mange som kalder sig selv for ateist. Tag bare et random kig på dine venners Facebook profiler og se hvor mange der ikke anser sig selv som kristen. Sandheden er dog at 99% af disse mennesker stadig er medlem af folkekirken. De besidder en vis æresfrygt: “Tænk nu hvis jeg tager fejl.. Kommer jeg så ikke i himlen?” – Så er det nok alligevel nemmere at betale dummebøder fra staten i form af kirkeskat, så de kan forsætte med at sætte Bose anlæg og fladskærme op i vores kirker. Det forekommer for mig en smule falsk, enten er du troende eller også er du ikke. Stå ved dit valg, stå ved dig selv.

Jeg møder modsat også mange mennesker som anser sig selv for kristne. De går dog aldrig i kirke og de ser egentlig mest biblen som en outdated guideline som ingen længere kan efterleve.

ANNONCE

Vi er kød, vi rådner og forsvinder. Det er ikke en romantisk tanke.

For 7 år siden tog jeg selv skridtet og meldte mig ud af folkekirken. Det blev mødt med en del foragt fra folk som mente jeg blot var nærig og ikke ville betale kirkeskat som alle andre. Det blev også mødt med misforståelser om man ikke kan leve uden at tro på noget.

Jeg møder mange mennesker som vil udfordre og nedgøre min tro, eller mangel på samme. Godhjertede, forstående “kristne” mennesker vil have mig til at redegøre og forsvare mit valg. Det synes jeg er en smule ærgerligt, da jeg på ingen måde stiller spørgsmålstegn ved deres valg af tro. Alle har ret til at tro på lige præcis hvad de vil. Så længe de ikke prædiker og pådutter deres tro på andre.

ANNONCE

1. Tror du ikke på gud?
Nej, ikke det fjerneste. Jeg tror på videnskaben og at mennesker, dyr og alle andre skabninger er kød og blod. Jeg tror kristendom blev skabt fordi mennesker manglede håb. De skulle have noget at bede til og tro på at alt blev bedre. De kunne ligge ansvaret fra sig selv og huske der fandtes en højere magt der bestemte deres fremtid. Jeg tror modsat at vi har ansvar for vores egen skæbne og vi ikke får noget foræret uden at gøre os fortjent til det.

Hvis man i dagens Danmark stadig tror på historier om genopstandelse, vand til vin og at Jesus gik på vandet, så piner det mig næsten at sige, at Scientology’s teorier fremstår mere sandsynlige for mit vedkommende. Darwins udviklingsteori gør, for mig, helt klart hvordan verden er opstået – Med data og beviser jeg kan forholde mig til og tro på.

ANNONCE

2. Hvilke værdier lever du efter hvis du ikke er kristen?
Dette er et af de værste spørgsmål du kan stille mig. Religion er ikke ligefrem vejen til fred her i verden. Jeg tror på menneskelige værdier som læres af kærlige forældre og et støttende samfund. Jeg tror på næstekærlighed, hjælpsomhed og omsorg. Vi skal behandle hinanden ordenligt, og give hinanden plads til at være hvem vi er.

ANNONCE

3. Hvad sker der når vi dør?
Vi holder op med at eksistere. Det der var en gang, er nu væk. Vi er kød, vi rådner og forsvinder. Det er ikke en romantisk tanke og jeg kan godt forstå nogen har svært ved at leve med tanken.

4. Hvor skal du så begraves?
Jeg skal slet ikke begraves. Jeg skal brændes og spredes over havet. Jeg er fra en kystby og har altid haft stranden som min baghave. Det er her jeg finder fred.

ANNONCE

5. Hvor skal venner og familie minde dig?
I deres hjerte og i deres erindringer. I deres minder om sjove ting vi har oplevet sammen. Jeg ser ingen grund til at have en dyr gravplads som familien skal betale og vedligeholde. Hvis det hjælper at besøge et bestemt sted for at mindes mig, kan de kigge ud over havet hvor min aske blev spredt.

ANNONCE

6. Skal du giftes?
Helt sikkert. Faktisk om 8 dage! Jeg tror på kærligheden og at dette skal fejres. Kærlighed og ægteskab har på sin vis intet med kirke og kristendom at gøre. Hvilket også er grunden til flere bliver gift på rådhuset end i kirken i dag.

ANNONCE

7. Skal dine børn døbes og konfirmeres?
Min kæreste er kristen, så hvis hun ønsker de skal døbes, er det fint med mig. Jeg er ikke imod kristendom eller andre religioner, jeg er bare ikke selv troende.

Når børnene når konfirmationsalderen, må de selv vælge om de tror det ene eller det andet. De må stille spørgsmål til både deres mor og far og vi vil svare ærligt, men vi vil ikke påvirke deres valg.

ANNONCE

8. Hvordan vil du forklare dine børn om døden?
Børn behøver ikke at kende sandheden fra starten, og derfor vil min tankegang omkring død ikke blive noget børnene lærer fra små. Præcis som de bliver fortalt om Tandfeen, Julemanden og Påskeharen, vil de også lære at døde mennesker kommer i himlen hvor alt er godt. Mine børn kommer ligeledes ikke til at høre at halvdelen af alt hvad de tjener i fremtiden bliver trukket i skat. Små skridt ad gangen…

ANNONCE

9. Bør kirke og stat adskilles?
Ja selvfølgelig. Vi lever i et multikulturelt samfund hvor mange mennesker ikke er kristne. Langt de fleste besøger ikke kirkerne og tror slet ikke på gud. Du bliver ved fødsel (dåb) tilmeldt en abonnementsløsning du højst sansynligt ikke bruger og betaler resten af dit liv ca. 1% af din årlige løn.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce