Totalt lotto: On tour

At rejse er i sandhed at leve



22. april, 2006 - kl. 06:03
Forfatter:


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Læs "Totalt lotto! #1" inden du læser denne artikel

"Sæt benet ind mellem hendes. Og stil dig tættere på. Endnu tættere. Helt ind til hende!"

De røde krøller smyger sig om hendes kønne ansigt, og jeg må atter en gang lige overbevise mig selv om, at dette her rent faktisk sker.
31 timer har det varet
31 timer der har bragt mig stor glæde og stor smerte. Okay måske ikke stor smerte, men moderat smerte. Jeg har fået fortalt, at denne type smerte refereres til som "at blive ramt af toget".

Men jeg vil lige vende tilbage til hvor jeg efterlod jer sidst. I kan sikkert huske at jeg ringede til Dennis, der havde sendt mig en mail. Lad mig fortælle jer lidt om Dennis:
Dennis er en flink fyr. Dennis er faktisk en rigtig flink fyr. Og så er han en drengerøv. En rigtig flink drengerøv - og han ved hvad der er godt til ham selv og hans kunder. Og det ved jeg tydeligvis også.

Dennis er også chef for en gruppe mennesker - I kan måske huske at jeg beskrev dem som "en lille landskendt gruppe mennesker. Du kender dem måske ikke af navn, men du kender det, de står bag.". Dennis kan derfor tage beslutninger.

Men han har ikke altid været chef. Engang var han menigt medlem af gruppen. Dengang fik han en email fra sin chef. En email som jeg havde forfattet. I husker måske at jeg nævnte den i del 1: "Der blev sendt en enkelt email".

Men Dennis havde altså et forslag, jeg ikke kunne sige nej til, og det er så her, mit eventyr fortsætter.

On tour
Jeg skal indrømme, at det er noget tid siden jeg sidst har været i byen i København - et par år siden faktisk. Dengang mødtes jeg med et par brugere herinde fra - Eyeme og Kuntilsjov - der præsenterede mig for lidt af nattelivets glæder i hovedstaden. Har efterfølgende besøgt staden et par gange, men det har hver gang været i tjenestes medfør, så det har ikke endt i druk og hor. Og så er jeg sgu også lidt nærig, hvad angår billetten - kr. 650,00 for en returbillet gør ondt på SU! Og når jeg så samtidig ikke rigtig kender så mange mennesker i København, ja så er det ikke lige det der ligger først for, når weekenden skal planlægges.
Men det hele faldt på plads, og fredag morgen kl. 11.02 satte toget igang fra Århus Hovedbanegård. Min destination: Meinungsgade, 2200 KBH N.

Togrejsen blev overstået uden de store overraskelser - sad i hvilekupéen og sendte et par sms'er - folk skulle jo lige vide, at jeg kom forbi.

The pen is mightier than... nå nej.
Vel ankommet til Hovedbanegården, vidste jeg hvad næste punkt på dagsordenen var - jeg skulle have fat i en tuschpen! Og den skulle kunne skrive med hvidt. "Easy!" tænkte den kække bartender, og begav sig ned af strøget. En halv time senere kunne jeg konstatere, at hvide penne ikke er det helt store handelsobjekt i landets største by. Til sidst fandt jeg dog en i Magasin; blev ekspederet af en sød svensk pige, der snakkede som et vandfald. Jeg fatter ikke en linje svensk...!

Tilbage til Hovedbanegården. Havde luret hjemmefra, at jeg skulle med bus 5A mod Husum torv - ind i den og afsted med mig!

---
Hun lader badekåben falde, og afslører en superfræk, solbrun krop, spartansk tildækket af et par gule hotpants og en gul bh.

Elsker hotpants...
---

"Duuut - duuut - duuut - duu- Det er Anders."
"Hej Anders, missionen fuldført."
"Cool! Hvor er du?"
"På Banegården - hvad nu?"

Skal finde et S-tog mod nord, og hoppe af på en eller anden station jeg aldrig har hørt om... Fint! Intet kan slå mig ud nu!

Det hele sker i en rus; en underlig følelse af at være på vej til at blive landskendt og respekteret af tusinder af mennesker. Mennesker der ikke aner en disse om hvem jeg er, men vil være helt enig i mine tanker og selve grundpillen i mit lille projekt. Projektet ruller nu - der er ingen vej tilbage. Om en måned vil det hele være tilendebragt, og jeg vil kunne tænke tilbage på...

"Riiiiing... riiiiing... riiiiing". Anders står der i displayet...
"Det' Michael."
"Er du her snart?"
"Næste stop..."

Som aftalt holder Anders og venter udenfor stationen. Vi skal hjem til ham, hvor jeg skal tilbringe en god del af de næste 20 timer - men vi skal lige forbi Claus først.

Vel ankommet til Anders' lejlighed, skal hele historien klarlægges, og jeg fortæller lystigt, mens Anders og Claus opmærksomt lytter, med misundelsen lysende ud af øjnene. Underskrifter blev stolt vist frem, og jeg kan ikke undsige mig, at jeg følte en hvis stolthed ved hele historien.

Vi bestiller pizza og får drukket noget god rødvin, alt imens vi nærmest diktérer playlisten på CoolFM.org, hvorefter vi napper en taxa ind til Jacques (som de fleste vist efterhånden kender, eller har hørt om). Fri bar for små penge - lige noget for en stor tørstig én som mig.

Jeg møder en masse mennesker, der alle får historien fortalt, og ingen tror mig. Først da jeg får Anders og Claus til at verificere den, tror de mig (og de ved alle sammen, at de ikke må røbe min lille hemmelighed endnu. Ikke endnu...).
Og så drikker vi videre...

---
"Du har lidt læbestift på kinden - stå lige stille."

En blød og sensuel hånd tørrer forsigtigt læbestiften væk
---

For mit vedkommende ender aftenen på Anders' sofazzzzzzZZZZZZZZ...

24. april kommer afslutningen på denne fantastiske historie.
Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
Følg på:

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen