Tømmermænd bliver faktisk værre med alderen

Har du også en svækket tolerance for humlen efterhånden?





26. april, 2017 - kl. 09:00
Forfatter: Rasmus


Synes godt om Connery.dk

Del artiklen

Tømmermænd.

Den uundgåelige bagside af en voldsom bytur, rødvinsaften, svendegilde, fredag aften, FIFA-night, lille-tirsdag - you name it. 

Vi kan alle blive enige om, at det er tilstand brygget i helvedets kælder. Men går du efterhånden og spekulerer på, hvorfor du får det endnu værre denne gang? Hvorfor du ikke kunne komme ud af fosterstillingen lige så hurtigt som for år tilbage? 

Så er det ikke bare en tilfældighed - jovist, du kunne nok have stoppet ved én flaske tequila ved bedstes 90-års fødselsdag, men efter en helt almindelig bytur er der faktisk en grund til, at du måske har det endnu værre dagen derpå.

I følge en undersøgelse på New York Post er der nemlig en række faktorer, som træder i karakter med alderen.

1) Din lever har ikke samme antal enzymer længere 

Din levers funktion er at nedbryde de ting, som er 'giftige' for din krop. Alkohol er et 'giftstof', som leveren skal nedbryde og omdanne til noget, som kroppen kan optage - eksempelvis fra ethanol til acetaldehyd. Denne proces er forårsaget af leverens enzymer. Antallet af enzymer indskrænker med alderen, og din krop har derfor sværere ved at omdanne giftstofferne - ergo længere tid før alkoholen er ude af kroppen. 

2) Helbredelse af kroppen svækkes med alderen

Igen er alderen nøglen til problemet - vi svækkes simpelthen med alderen. Ikke blot med de gamle fodboldben, men også inde i kroppen. Det betyder, at det er sværere og mere tidskrævende for kroppen at bekæmpe en virus, infektion og endda det kære besøg fra tømmermændene. 

 

3) Kig på din livsstil - du er ikke teenager længere

Den er ret simpel og egentlig meget forskellig fra person til person. Men hvis du er kommet godt på plads med familie, job og/eller andre villa-volvo-vovhund-elementer, så er du ikke længere en teenager, der kan sove rusen ud hjemme hos mor og far med den eneste bekymring i form af tvivlen omkring, hvorvidt der stadig er nuggets i fryseren. Du kan groft set have for mange 'voksen'-spekulationer, som du skal forsøge at stemme overens med en halv kasse kold humle. 

4) Din medicin kan komme i vejen for tømmermændkuren

Dette punkt er lidt simpelt og meget specificeret, men går ud på, at du måske skal tænke over, hvilke medicin-remedier du skulle indtage på dine lidt 'gamle dage'. Her snakker vi alt fra høfeber-medicin og viagra til blodtryksregulerende piller - no shit Sherlock, men alligevel en vigtig ting at tænke over. 

Taget i betragtning af, hvor mange dage man bruger på at have tømmermænd - i følge en engelsk undersøgelse foretaget med 2000 englændere blev resultatet svimlende 724 (!) dages ren tømmermænd på et liv - så kan det være rart med et lille overblik over, hvordan man måske kan mildne den uundgåelige nærdødsoplevelse dagen derpå. 

Skål!

Om forfatteren
GÅ TIL PROFIL
RasmusFølg på:FacebookInstagram

Manden med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred. 

[...læs mere]

Vil du skrive for os?

Synes godt om connery.dkDel artiklen

Nyeste artikler

Tilbage til toppen