Connery

Tobias Dybvaaaaad [Interview]

Vi fangede reality-revseren under Dybvaaaaad-touren, der danner grundlag for sæson 4.

Red: Interview fra 2014.

Den fjerde sæson af Dybvaaaaad bringer Tobias Dybvad og resten af holdet rundt omkring i det danske land. 
Showet, der kører på TV2 Zulu, har formået at begejstre en masse folk, og formentlig også introduceret mange nye seere for Reality Danmark.

Jeg fangede ham efter et show på Paletten i Viborg, til et par hurtige spørgsmål. Til showet havde kollegerne Rasmus Olsen, Karsten Green og Ruben Søltoft, også bidraget med fantastiske jokes. Sidstnævnte var hurtigt videre, men Rasmus og Karsten var også til stede under interviewet.

ANNONCE
Dybvaaaaad Facebook - Tobias Dybvaaaaad [Interview] Dybvaaaaad Facebook

Hvor meget reality ser du selv – hvor mange timer om ugen tænker du, du bruger på det?

Ikke så meget, mere - ud over de udvalgte klip.

I starten var vi nødt til at se alt selv (Red: Tobias Dybvad og Rasmus Olsen), men vi brugte virkelig også meget tid om aftener og i weekenden på at se de der programmer. Hvis man har brugt 3 kvarter på at se et program uden at få et klip ud af det, er det ret surt, og den tid ville man hellere have brugt på at skrive jokes.

Det er så det vi gør nu, hvor vi blandt andet har fået Karsten Green ind til at hjælpe os med at finde materiale.

Alligevel får jeg stadig set så meget, at når vi ikke lige laver programmet, så sætter jeg altså hellere en god amerikansk serie eller film på i stedet. – Eller en god velproduceret dokumentar om dyr! Lyder det fra de andre.

ANNONCE

Du må være en travl mand, hvad gør du for at stresse af?


Jeg sørger for at være meget travl nogen gange, men så når jeg har en mindre travl periode, så sørger jeg for at holde noget ferie. Det synes jeg altid gør, at jeg kan holde til at stresse lidt mere, fordi jeg ved, at de næste 3 måneder bliver rimelig sindssyge.

Det næste stykke tid når jeg er færdig med det her, skal jeg til at skrive et one-man-show, og det er selvfølgelig også arbejde, men det er mere et arbejde, jeg selv tilrettelægger og sidder og hygger mig med - på café og sådan noget. Der er ikke de samme stramme deadlines.

ANNONCE
Dybvaaaaad! / TV2 Zulu - Tobias Dybvaaaaad [Interview] Dybvaaaaad! / TV2 Zulu

Hvor meget betyder Knaldperlen egentligt, for dig og dit show?

...(Alle griner)
Jeg tror det er en gensidig ting, jeg tror også jeg betyder meget for Knaldperlen.

Jamen han betyder meget, men ehm, ja det ved jeg sgu ikke. (Rasmus: det er jo ikke ham, der betyder noget, er det det?)

Det er meget sjovt, altså han eksisterer jo stadigvæk i vores univers, selvom vi ikke har så meget med ham at gøre længere, men ind imellem er det hyggeligt lige at have ham med. Jeg synes også, at han fyldte meget, især i sæson 1 og lidt i sæson 2 - Det havde nok være meget, hvis han var ud over hele fladen i alle 4 sæsoner, ik?

Men han lever helt klart i vores univers, og jeg har da hørt lidt i krogene, at der kommer noget nyt 'Kongerne' i efteråret, som jeg kan kaste mig over, og så er det da også hyggeligt lige at have et lille klip med fra Reality Awards med Knaldperlen - med virkelig dårlig mikrofon teknik!

Det er et sjovt spørgsmål "hvad han betyder for mig..." haha.
 

Har du mødt ham?

Nej jeg har ikke mødt ham, og på en eller anden måde kan jeg godt lide, at det ikke bliver for kammeratligt, fordi så ville jeg føle, at jeg havde fået lov til at lave jokes om ham - og hvis man sådan bliver venskabelige, KAN man så lave ligeså hårde jokes? Derfor kan jeg godt lide, at han er derovre og jeg er her, selvom han er rigtig hyggelig.

Men så er han jo også blevet sådan en karakter, der har sit eget liv i vores univers, ik? Jeg tror vi har sagt ”Min pek er hoar” mange flere gange end han selv har... 
(Alle griner igen, endnu højere end sidst.)
 

ANNONCE
Så er der klar til at blive kastet med skarpe jokes. /Privatfoto - Tobias Dybvaaaaad [Interview] Så er der klar til at blive kastet med skarpe jokes. /Privatfoto

Har du fået noget pis for jinxe Pelle Hvenegaard og Bubber?


Nej, det har jeg faktisk ikke.

Man kunne godt forstille sig i forhold til sådan en som Bubber,  at det kunne have affødt noget fan-vrede, at du sådan dommedagsforudsagde hans afgang.


Ikke umiddelbart, altså dickslappede ham tænker du på? Nej, jeg skal faktisk uddele en pris til Zulu Awards i morgen(interviewet var før award-showet, red.), som han potentielt set godt kan vinde(og det gjorde han!, red), så det kunne godt blive akavet. Det har jeg også tænkt mig at snakke om i præsentationen. Altså, jeg tror ikke han er vred, men jeg ved det ikke, jeg kender ikke Bubber, jeg har aldrig mødt ham.

Jeg tænkte mere Bubber-fans fx, der er ikke sådan nogen der har punket dig ned, fordi han lige pludselig blev fyret?


Du tror jeg har fået ham fyret simpelthen?

Nejnejnej, overhovedet ikke, men det kunne være der var nogen... jeg mener, altså jeg er Bubbers største fan, så deet…


Jamen det er jeg da også , det er jeg da også. Og Pelle Hvenegaard ham kender jeg lidt ude fra TV2 og jeg kan godt lide Bubber der er ikke noget, men altså jeg har ikke mødt ham siden vi er begyndt at lave 'finger op i Amalie'-jokes i hvert andet program. Men jeg tror bare han synes, det var sjovt, at vi lavede de der Dagens Mand og sådan noget, helt sikkert.

Men jeg tror da at de fleste, især mange af dem der laver reality, har lidt selv-ironi, og ved hvad det er de laver, ik?

Det må man da håbe om de fleste af dem. Men så er der så et par stykker af dem der ikke helt kan, vel?

Nok om Jim Lyngvild.

ANNONCE

Kommer der flere sæsoner?


Ja, det gør der, der kommer i hvert fald en femte sæson her til efteråret, og det bliver i KBH. Vi leder efter det rette sted. Det er skide sjovt at være på tour, men det ville også være  hårdt, hvis vi skulle være det hver eneste sæson, men det har virkelig været fedt.

Hvor mange shows har I lavet på den her tour?


12 når vi er færdige, det er 12 uger straight, hvor vi går i gang nogle uger op til.

ANNONCE
Ja, I slipper sgu ikke for redaktørens selfie! - Tobias Dybvaaaaad [Interview] Ja, I slipper sgu ikke for redaktørens selfie!

Hvilken komiker her i DK er større end dig lige nu?


Det er der mange der er, haha, Jeg ved ikke lige, hvordan man måler det.

Sådan målt på facebook-fans fx?


Ork, Jonathan Spang, Linda P, Mick Øgendahl, Anders Matthesen, Frank Hvam, Rune Klan, Uffe Holm...


Men de er jo ikke sjovere!?


Tak, tusind tak, tusind tak. Jeg synes Frank Hvam er den sjoveste!

ANNONCE

Du kan fange Dybvaaaaad på Zulu, hver mandag kl. 21. Programmet der blev optaget før dette interview bliver vist i aften! Tjek det ud, for det er fandme et par sjove gutter der står bag det.

Del

Seneste nyt

Annonce