Connery

The Order | 1886 [Anmeldelse]

Alene det, at Nikola Tesla er med i et af de flotteste spil nogensinde, giver en stjerne...

4 ud af 6 stjerner

The Order | 1886, er et spil der har været længe ventet. En titel der eksklusivt er udkommet til Playstation 4, lige før weekenden. 

Spillet er et third-person shooter spil, af den historietunge slags. Det er ikke et FPS-mulitplayer spil, men derimod en fortællende singleplayeroplevelse, sat i rammerne i et alternativt London, i det herrens år 1886.

ANNONCE
Game Trailer
The Order | 1886 [Anmeldelse]

Scenen er sat i London, i 1886. Som spiller, indtræder du i karakter som Grayson, med riddernavnet Sir Galahad. Grayson er medlem af Ridderne af det Runde Bord, som i hverdagens sprog går under "The Order". Formålet for ordenen i London, er at beskytte England, primært mod de ækle half-breeds, der primært optræder som blodtørstige varulve, såkaldte lykantroper. Ud over at tage kampen op mod det overnaturlige, hjælper ridderne også til ved andre brændpunkter i dronningens tjeneste, et af dem er det stigende oprør, fra de fattige kvarterer i London.

I kampen mod vrede oprørere og overnaturlige væsner, står man heldigvis ikke kun med en slangebøsse og en pind. The Order har nemlig en husopfinder tilknyttet, og den opfinder er ingen mindre, end den legendariske Nikola Tesla. (Der rygtedes at have været medlem af en hemmelig orden).

At Tesla figurerer som gadgetmand i spillet, er ret væsentligt, det er nemlig hans skyld at de gode riddere har teknologi, som ikke rigtigt fandtes tilbage i 1886. Det kommer blandt andet til udtryk i et walkie-talkie agtigt system, elektro-kanoner og thermit-geværer, blandt andet. Det giver spillet et velkomment pust af "steampunk", som mange sikker vil være glade for.

ANNONCE

Dræbende flot

The Order | 1886, er uden tvivl et af de smukkeste spil, jeg til dato har spillet. Grafikken slår benene væk under alt, jeg tidligere har leget med, og der er lagt tanke og bevægelse, i selv den mindste vanddråbe. Det er endda flottere end The Last of Us, der som bekendt slog alle de daværende spil med flere banelængder. Men det er ikke kun det interaktive spil der er flot. 

The Order 1886 gør brug af en ekstrem stor mængde cutscenes og quick-time-events der om muligt er endnu flottere skruet sammen.

ANNONCE
The Order | 1886 [Anmeldelse]

...Styret historie

Desværre betyder det heftige grafik- og historiefokus, at spillet er meget tight. Noget der i den grad splitter gamere op. På intet tidspunkt har man mulighed for at stikke af på afveje, men i stedet er der en vej - og det er frem. Frem igennem historien, frem til næste plottwist. Det gør klart at historien er let at leve sig ind i, men også, at man godt kan føle sig let frustreret, når man sidder og skyder sig igennem fjender på kreative måder, indtil en af de gode proklamerer, at "'That was the last one of them". 

Hvis man skal se det hele lidt udefra, er historien bygget op af følgende game-modes:

ANNONCE

Gå-hop-interager frem til næste destination. Mange af spillets sublevels, handler om at komme fra A-B. Den tid bruger The Order på at fortælle dig historien, gennem dialog med forskellige karakterer. Spilstilen minder lidt om Tomb Raider, men uden alt for svære mysterier. Man kan IKKE skyde, medmindre der er fare på færde. 

Cutscenes og Cinematics. En stor del af spillet går med fortrinligt skuespil, og lækker animation. Fantastisk hvis du spiller for historien, forfærdeligt hvis du spiller for at vinde.

Snigeren. Et par af spillets baner er bygget op med et assassin-setup, hvor man, hvis afsløret, bliver oneshottet. Efter man er død den første gang, fordi man gik ind guns blazing, er shh-moden faktisk vildt underholdende, især i den situation, hvor du har fået hænderne på en armbrøst-

Quick-Time Events. Kampe mod "bosses" og varulve, afgøres i quicktime. Du ved, tryk på knappen i det rigtige sekund, eller du dør! Igen - super flot, men ikke stor variation.

ANNONCE

Duck-and-cover skydning. Der er en masse, ganske underholdende shoot-em-up i spillet. Våbnene er fantasifulde og duk-og-skyd systemet fungerer som det skal. Min personlige favorit er The TS21 Arc Induction Lance, der skyder en fokuseret Tesla-coil afsted mod fjenden, og rister dem godt igennem.

ANNONCE
TS21 Arc Induction Lance

The Order | 1886 forstår at gøre en masse ting, helt formidabelt, men fejler også lidt på et par punkter.

Man kan ikke andet end at tage hatten af, for den flotte, flotte grafik. Historien og skuespillet i spillet er fantastisk, medrivende og bestemt en oplevelse. At man bliver meget låst i den verden man befinder sig i, er for nogen intet problem, men for andre et stort problem. Personligt har jeg ikke noget imod at spille et spil, med en liniær historie, og specielt ikke når historien er så velfortalt. 

I syv timer levede jeg mig 100% ind i det flotte victorianske London, komplet med fantastiske opfindere (Seriøst tjek lige Tesla ud), fede oneliners og freaky mutanter. Men det var desværre kun syv timer. 

The Order | 1886 er et flot singleplayer spil, men det er kort, og det er en skam at der ikke er blevet plads til et multiplayer, eller måske bare en mere tilfredsstillende slutning. Som det er nu, får man nemlig serveret en ganske åbenlys sequel-setup, og mange uafklarede spørgsmål står tilbage. Giv mig den DLC-pakke med det samme, tak.

The Order | 1886 får 4 af 6 mulige ninjaer.

ANNONCE

Køb det hvis:

  • Du vil se det flotteste konsolspil til dato.
  • Rives væk i en velfortalt historie om det gode mode det onde, og med overnaturlige kræfter.
  • Er vild med steampunk eller historisk fiktion.

Spring over hvis:

  • Du hader cutscenes, og altid springer dem over.
  • Får klaustrofobi over spil, der insisterende vil bestemme, hvad du skal gøre.
ANNONCE
The Order | 1886

Platform: Playstation 4

Genre: Third-person-shooter

Pris: 499,- kroner

Del

Seneste nyt

Annonce