Talib Kweli - Train (Anmeldelse)
Brooklyn flettede fingre med Århus, da Talib Kweli gæstede Train.
From Brooklyn to Aarhus
Venuen er Train, og en af Brooklyns gamle drenge er kommet på besøg. Publikummet er en blandet landhandel, her er både yngre og ældre, men det er tydeligt, at folk der hører Talib Kweli, er inde i hiphoppens univers. Den 40-årige rapper har ikke lavet mange mainstream-hits, og dette ses også på antallet af de tilstedeværende. Der er masser af plads og luft på Train, og det relativt lille spillested er kun fyldt halvt op. Det er egentlig en skam, for Talib er en rapper med så meget på hjertet, en lyrisk kunstner der skyder skarpe spørgsmål af sted mod samfundet. En rapper der fortjener mere.
De gamle rødder
Talib træder ud på scenen til stor glæde, han er iført kasket og en mørk t-shirt med skriften ”You can’t fuck with rock n’ roll”. Bag ham har han sin backup-dj, samt et videoshow der kører på bagtæppet. Jeg bliver altid lidt skuffet, når der ikke er et band med, det giver nu en federe stemning. De starter lige på og hårdt med flere af Talibs ældre sange – og dem er der mange af. Sangen ”Listen” åbner med et brag ”Ladies and gentlemen, get ready here it come {"Listen!"}
Talib Kweli and I'm bangin on your eardrum”. Vi har at gøre med en rapper, der har et enormt bagkatalog. Han har både udgivet musik selv, men også i forskellige konstellationer med andre MC’s, heriblandt Mos Def som den største i gruppen BlackStar.
Nogle af de gamle BlackStar sange rammer højtalerne, og især ”Definitions” blev vel modtaget. Publium sang godt med – på Talibs opfordring. Herefter fulgte den groovy ”Never been in love”, og stemingen var efterhånden sat på Train. Jeg må være ærlig, det tog lidt tid, men efter en 15-20 min kørte det på skinner.
Den røde tråd
Talib Kweli kan noget helt specielt med en mikrofon, det blev bevist igennem de mange A Capella freestyles og vers. Musikalsk tog han os i hånden, og dykkede tilbage til hans gamle rødder. Der var en rød tråd i sangvalget, og vi gik fra producer til producer. I mellem sangene blev der spillet forskellige bider fra andre kendte hiphop hits, og det hele kulminerede i en stor reggae fest, med sange som ”Jamrock” og ”Could you be loved”, for som Talib sagde det ”If you like hiphop, you like Reggae. That’s the roots to this music”
Ind på scenen fik vi besøg af Nico, en sydamerikansk rapper, der virkede noget oppe at køre, han forlod dog scenen igen efter et par numre. Det ultimative hit ”Get By” lukkede koncerten, og vakte stor begejstring. Folk var dog sultne efter mere, og efter en 5 minutters råben og klappen kom Talib og hans DJ ind på scenen igen. ”If you want more music, im gonna need something from all of you. After the show, everyone should go to the merchandise store. I dont want you to buy anything, i want you to meet me there, so i can say hello. I really appreciate that you came here tonight” Herefter spillede de State of Grace, og sluttede en god koncert af.
Nærvær
”A guy over there, is texting on his phone while singing along, thats nice. im happy you enjoy the show” jokede Talib Kweli. Dette var kendetegnende for hele koncerten, Talibs nærvær var ikke til at tage fejl af, og i løbet af koncerten havde han flere dialoger med sit publikum. Man kunne mærke, han var glad for at være der. Han var ikke træt af det halvtomme spillested, men begejstret for de fremmødte. Publikummet gav ham også love – han var dog ikke helt tilfreds med ”syng-med” engagementet hos kvinderne ”You got homeworks to do next time im here” sagde han grinende. Denne dialog kørte igennem hele showet. Der er ingen tvivl om, at han vil meget med hans musik, og rent teknisk er sublim. Men det var hans sympatiske væsen og tilstedeværelse, der gjorde koncerten til noget specielt for mig. Der skulle dog have været et band tilstede, før koncerten for alvor havde været fantastisk.
