Connery

Surface Pro 3 [Test]

Vi kigger nærmere på Microsofts tablet-gone-hybrid

For et par måneder siden annoncerede Microsoft tredje runde af deres Surface Pro maskine. Jeg har givet den et nærmere kig.

Surface Pro 3 [Test]

Her er selvfølgelig tale om Microsoft Surface Pro 3. Surface Pro har siden starten været et ambitiøst projekt på at kaste sig i konkurrence med de dengang dyrere ultrabooks.

Til at starte på, var Surface Pro lidt i sin egen kategori - Lidt for klodset og kraftig til at være en casual tablet, og lidt for lille til at være en fuldblods-arbejdsmaskine. Imponerende var de dog, både Surface Pro, og Surface Pro 2 - Så forventer man næsten andet af Surface 3 Pro?

ANNONCE

Specialklassen vokser

Microsoft er dog ikke ene mand i klassen længere. Surface Pro 3 har nemlig haft en smule vokseværk - og et par af konkurrenterne er vokset med, og oppe ved ultrabøgerne er et par stykker gået ned i størrelse. Det har skabt en ny klasse, som vi kalder hybridmaskiner - lidt for vilde til at være tablets, lidt for fikse til at være regulære laptops.

ANNONCE
Surface Pro 3 [Test]

So, what's the news?

Surface Pro 3 er stadig en lækker, og utrolig let maskine - den vejer under 800 gram, den er pakket ind i letvægtsmetallet magnesium, den er både en tablet og en pc. 

Den er blevet større. Faktisk er har den nu en skærmstørrelse på hele 12", hvilket går bedre i spænd med tanken om at den skal kunne udgøre det for en instant arbejdsstation - de tidligere modeller havde specs til det, men var dog at foretrække docket i en skærm. 

Betragtningsvinklen på den krystalklare fuld-HD skærm er helt i top, og den famøse kickstand har fulgt med - nu har den en trinløs, men standhaftig kick-mekanisme, der gør dig 100% herre over hældningen på maskinen, så du ka få arbejds- eller underholdningsværdien, du mangler i hverdagen. I korrekt ergonomisk indstilling, vel at mærke.

Type Coveret er blevet forbedret både kva den større overflade, men også knapperne er blevet optimeret.

ANNONCE
Surface Pro 3 [Test]

Alt er større

Forbedringerne er til at tage og føle på. Da jeg legede med Surface Pro 2 for et år siden, brugte jeg den over et par uger som min primære maskine. Det fungerede godt, men mine store fingre havde det med at tumle lidt på det mindre type cover. Det er der rådet bod på ved denne maskine, der giver en marginalt bedre skriveoplevelse, og et større skærmområde. 

Det virker også til at lyden er blevet bedre i forhold til forgængeren - Ihvertfald er oplevelsen ved filmstreaming blevet endnu bedre, både på lydsiden, men også på grund af den større skærm.

Der er dog et værktøj som jeg endnu ikke helt har forlignet mig med. Det er Surface pennen, den medfølgende Stylus til maskinen. Den skulle efter sigende være det perfekte værktøj til kreative, men da min kreativitet er mere bundet i tanker og tekst, og knap så meget i pennestrøget, er det ikke et værktøj jeg falder for. (Men jeg forstår charmen, for hvor må det være fedt; at kunne skifte en tegneplade direkte ud med en hands-on arbejdsmaskine.) Man er efterladt med et ønske om at man var mere kreativ.

I bund og grund har jeg egentlig bare følgende at sige om Surface Pro 3: Alt er større, alt er bedre, og prisen er ved at matche maskinen.

ANNONCE
Surface Pro 3

Specifikationer:

Processor: Intel Core i3, i5 eller i7

Skærm: 12" Full-hd, 2160x1440 pixel.

Mål: 29,21 x 20,14 x 0,91 cm.

Batteri: Op til 9 timer

Vægt: 800 gram

Lager: op til 512 GB HD, og 8 GB RAM

Kamera: 5 Mpix kamera både foran og bagpå

USB 3.0, MicroSD, MiniJack, DisplayPort, Wi-Fi, Bluetooth 4.0

Styresystem: Windows 8.1. Men det havde du gættet.

Tilbehør: Type Cover, Stylus.

Priser fra 6.199,- kroner.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce