Steve Jobs [Anmeldelse]
En perfekt film, der ville have gjort selv Steve Jobs varm om hjertet.
Steve Jobs - Trailer
The Man behind the Mac
Der hersker vidst ingen tvivl om, at Steve Jobs er en af de mest indflydelsesrige visionærer i nyere tid. Han skabte en hjemmecomputer, der var brugervenlig, og med revolutionerende produkter såsom iPod og iPhone, vendte han et skrantende Apple Computers, til et af verdens mest succesrige firmaer. Men hvem var Steve Jobs egentligt? Det giver denne nye film om manden bag myten, et lille indblik i. Vi følger Steve Jobs (Michael Fassbender) i tre vigtige øjeblikke i hans liv. Første gang vi møder ham, er inden lanceringen af den allerførste Macintosh computer tilbage i 1984. Bag scenen kæmper Steve og hans teknikere med at få computeren til at fungere, alt i mens en tidligere kæreste Chrisann (Katherine Waterston) kommer på besøg med Steves 5-årige datter Lisa (Makenzie Moss), som Steve nægter at acceptere som sit barn.
Whats NeXT?
Historien gentager sig 4 år senere, da Steve er blevet fyret fra Apple og har startet sit egen firma, der skal lancere computeren NeXT. Atter er der problemer før demonstrationen og atter kommer Chrisann og Lisa på besøg, på det mest ubelejlige tidspunkt, og netop datteren skal vise sig. at blive Steves største dilemma.
”Are you talkin’ to me?”
Steve Jobs er i bund og grund en række lange dialoger mellem de samme 7 mennesker, med nogle års mellemrum. Det kan måske lyder ret banalt og kedeligt i længden, men ikke når manuskriptet er skrevet af Aaron Sorkin (The West Wing, Social Network, The Newsroom), for han er en sand mester når det kommer til elegante dialoger.
”Musicians play their instruments. I play the orchestra.”
Historien er nærmest bygget op som et teaterstykke i tre akter, men i hænderne på Danny Boyle (Slumdog Millionaire, 27 hours) bliver dette til en enestående cinematisk, symfonisk blanding af teaterstykke og film, der får englene til at synge. Fassbender er fremragende som den usympatiske Jobs og Kate Winslet leverer ligeledes endnu en solid præstation. Det hele er ganske enkelt håndværk på højt, højt plan, en nydelse at overvære og ville have gjort selv perfektionisten Steve Jobs varm om hjertet.
Drengerøvsfaktor og Teknisk info:
Drengerøvsfaktor: 30%
Teknisk information:
Original titel: Steve Jobs
Land: USA, 2015
Instruktør: Danny Boyle
Medv.: Michael Fassbender, Kate Winslet, Seth Rogen, Jeff Daniels, Michael Stuhlbarg, Katherine Waterston, Makenzie Moss, Ripley Sobo og Perla Haney-Jardine
Genre: Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Spilletid: 122 min
Dansk bio premiere: 21. januar 2016
Distributør: United International Pictures