Connery

STEENSSEN - Nyt dansk audiobrand med fokus på design

Det er altid interessant, når der dukker et nyt dansk højttalermærke op, som gerne vil kombinere god lyd og dansk design. Det er jo trods alt noget vi er gode til. Eller sådan går rygtet i hvert fald. 

Det er selvfølgelig et rygte der har hold i sig, for vi har jo både styr på det med design, og også en historie for at kunne skabe gode audio-produkter.

Og sådan er det også når det nybagte danske højttalermærker STEENSSEN, træder ind på markedet. 

Manden bag mærket er dansk/skotske Frederick Rickmann.

Efter et mangeårigt design og udviklingsarbejde for bl.a. Dynaudio (Podspeakers), Sony, Philips og Dali grundlagde han STEENSSEN i 2016. Formålet er helt enkelt at levere god og autentisk lyd i et stilrent, dansk design til tilgængelige priser. Samtidig er brugeroplevelsen i fokus – betjeningen af alle enheder skal være enkel og nem for alle.

ANNONCE

Indtil nu har mærket et lineup på tre soundcenters.

Den væghængte STEENSSEN AIR, den tv-møbel inspirerede STEENSSEN ACTION og så den store TT GRAND, til vejlende udsalgspriser på henholdsvis 3.998 kroner for de første to, og 5.998 kroner for sidstnævnte. 

Fælles for alle er designlinjen med de simple streger, aktive højttalere, tilslutningsmuligheder der tæller Bluetooth, optisk lydindgang, HDMI Passthrough og Phono-indgang. 

ANNONCE

STEENSSEN ACTION

For at se det nye mærke an, har jeg over sommerferien testet Steenssen Action af. 

Action er et forholdsvis stort soundcenter, der beskrives som: Perfekt til hjemmet, hvor det moderne, enkle design er i fokus, uden at gå på kompromis med den gode lydoplevelse.

Den måler 96 centimeter i bredden, 30 centimeter i dybden og er 9.5 centimeter høj. Målene virker til at være forholdsvis gennemtænkte, for både bredden, dybden og højden, muliggør placering ovenpå - eller i hylderne mellem, langt de fleste tv-møbler, tiltænkt fjernsyn på 42" og derover. Man kan også vælge at placere sit tv direkte ovenpå soundcenteret - men dog anbefaler jeg at man lige sørger for nogle gode skumpuder mellem overfladerne - især hvis man har at gøre med en ACTION i højglans finish. 

Opsætningen er nem. Tilslutning til soundcenteret kan ske via Bluetooth, optisk kabel, HDMI eller RCA-kabel. En lækker finesse, er at der rent faktisk medfølger et optisk kabel af god kvalitet. 

Soundcenteret drives af en 3-kanals forstæker på 80 watt, der driver to højttalersæt og en bas. Den medfølgende fjernbetjening er noget af det mest fantastiske stykke remote-design jeg længe har set. Den er udstyret med 12 knapper: On/off, Mute, fire knapper for hver af tilslutningskanalerne, og et sæt op/ned for henholdsvis volume, diskant og bas. Ingen overflødige og unødvendige overskudsknapper, der aldrig finder reel funktion.

En anden lækker funktion og designfinesse, aluminiumsindikatoren på fronten af soundcentere.

Lyden er god. Især til hverdags-tv og musik, spiller det godt - lydfeltet er bredt, men er man en bashungrende cinemafil, mangler der stadig en dybde, som man i denne størrelse kun får ved hjalp fra en eksternt placeret subwoofer. Dermed ikke sagt at der ikke er bund i højttaleren - hvis man sammenligner med en enkeltstående soundbar i smart-tv klassen, har lyden fra Steenssen Action mere rækkevidde - og det er selvfølgelig til dels på grund af størrelsen.  

Når man kigger på brandets mission om at levere en god lyd i et lækkert design, og til en tilgængelig pris, vil jeg sige at de er lykkedes med missionen. 

ANNONCE
STEENSSEN ACTION Fordele og ulemper

Fordele:

  • Samlet anlæg uden forstyrrende ekstra elementer
  • Stilsikkert design
  • Brugervenlig opsætning og UI

Ulemper:

  • Mangler dybde i forhold til soundbar-setups med ekstern subwoofer i samme prisklasse

Du kan gå på videre opdagelse i det nye mærke på Steenssen.club

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce